Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDDELING.
767
paa hvilken en af de store Arealers Træarter optræder eller
dersom Stedet er ubevokset: kan bringes til at optræde, som
regelmæssig Hovedbevoksning.
En god og fast Inddeling har stor Værdi for Distriktet;
den letter Bestyrelsen og Skovdriften, samtidig med at den bi-
drager til en varig Forbedring af Skoven, idet den fører os til
at frembringe regelmæssige Bevoksninger med faa Randtræer
og med gode Læforhold. Men hellere end at inddele daarligt
maa man lade Skovbestyrelsen arbejde uden Inddeling. Den
dygtige Ledelse vil dog arbejde hen imod regelmæssige Figurer
og samlede Bevoksninger, medens daarlig Inddeling frister Be-
styreren til at drive Skoven slet, og Fejlgrebenes Virkninger
mærkes ikke blot paa Kulturerne, men ogsaa paa Bevoksninger-
nes Sundhed og Tilvækst og paa Jordbundens fysiske Tilstand.
At inddele et Skovdistrikt er et stort og ansvarsfuldt Arbejde,
som i Regelen fortrinsvis bør udføres af den, der til daglig be-
styrer Skoven. Ved Hugst og Kultur saavel som ved Vejanlæg
kan han forberede Inddelingen, idet han regulerer uregelmæssige
Bevoksningskanter, Ydergrænser og Vandløb samt bringer Vejnettet
til for en Del at falde sammen med Afdelingsnettet. Som Grundlag
for Arbejdet bruger man ældre Skovkort, hvor saadanne haves, men
ellers Matrikulskort eller Generalstabskort*); man indkrokerer Af-
delingsgrænserne, saaledes at man foreløbig hellere deler for stærkt
end for svagt, og gennemarbejder Kortet idet man beskriver Afde-
lingerne.
Først udskiller man alle saadanne Arealer, der maa holdes
ubevoksede: Tjenestejorder, Strandbred, Sø, Tørvemose m. v.,
og her haves ingen bestemte Grænser for Afdelingens Størrelse.
Dernæst aflægger man saadanne Arealer, f. Eks. Læbælter, Lyst-
skov og Planteskoler, som vel er i Trædyrkningens Tjeneste,
men soin dog er uden for den regelmæssige Skovdrift; ogsaa
lier er Grænserne for Størrelse og Form temmelig vilkaarlige.
Tilbage bliver den store Mængde Afdelinger, bestemte til regel-
mæssig Skovdrift, Skovarealet i snævrere Forstand, ved hvis
Inddeling vi lægger Vægt paa følgende Forhold, saaledes at vi
afvejer de forskellige Hensyn mod hverandre, hvor de ikke
falder sammen.
Afdelingens Størrelse maa nødig være under 4 eller over
30 Tdr. Ld., men den fordelagtigste Størrelse maa (jfr. S. 145—
146) reite sig noget efter Træarten saavel som efter Skovens og
*) Matrikulskontoret leverer minorerede Kort i Maalestok 1 : 21)0110 for 1 Ore
pr. Td. Ld., og for 30 litograferede Eksemplarer er Prisen kun 2 Øre pr.
Td. Ld. Enkelte saadanne Kort haves i Handelen (H. V. Nyholm: Land-
maaling og Nivellering, 1898, S. 91).