Haandbog I Skovbrug

oc BUDGET OG DRIFTSPLAN. Distriktets Størrelse og efter Stedets Naturforhold. Jo gunstigere disse er, jo større Skoven og Distriktet er, desto større bør Af- delingerne være, men i en Driftsklasse eller en Aldersklasse, der kun omfatter smaa Arealer, kan man gaa længere ned med Størrelsen, end hvor det modsatte er Tilfældet. Sædvanlig vil en Middelstørrelse af 8—12 Tdr. Ld. være ønskelig; men der vindes intet ved at gøre alle Afdelinger lige store*). Størrelsen bør udelukkende rette sig efter Skovdriftens Tarv, man maa ikke sætte Størrelsen op for at lette vor Regnskabsføring eller Opmaaling. Afdelingens Form bør være saa simpel, at der ikke frem- kommer længere Bevoksningsrande end nødvendigt. Dog er det hverken hensigtsmæssigt eller smukt at have ganske retvinklede Figurer eller endog Kvadrater, men vel Former der nærmer sig dertil*). Langs Udkanter, ubevoksede Afdelinger, Veje og Vand- løb vil man dog ofte foretrække mindre regelmæssige Figurer. Det maa nemlig være let at finde Afdelingens Grænser, naar de skal følges ved Driften, og de lægges derfor ofle langs Veje (S. 609—11) Brandlinier, Hegn og Grøfter, hvor det i øvrigt lader sig gøre. Hvis der ikke findes slige lydelige Grænser, mærker man Træerne langs Linien med Maling og Liniens Vinkelspidser med Pæle af Sien eller, i Mangel af dette Materiale, af Træ. Frem- deles tager man Hensyn til Voksestedet, saaledes at det ensartede samles, det uensartede adskilles. Jo mere blivende og jo mere udpræget Forskellen er, desto større Betydning tillægges den; Undergrundens Sammensætning og Overgrundens Dybde er f. Eks. vigtigere end Muldformen; paa svagt bølgeformet Ter- rain med gode Læforhold vil en meget stor Del af Grænserne følge de faste Veje, men hvor Terrainet er fladt og Jorden leret, kan 1—2 Fods Forskel i Højde og Grundvandets Stand tvinge os til at drage en Grænse; paa stejle Bakker, udsatte forVinden, vil man lægge Grænsen nær ved Bakkekammen, dog et Stykke nede paa den Skraaning der ligger i Læ, og Vejene, af hvilke mange følger Dalene, vil da ofte komme til at gennemskære *) Eksempler paa en yderst skematisk Inddeling viser Kortene i Føreren ved det 8 de danske Skovbrugsmøde, 1901 (jfr. Tidsskrift for Skovvæsen 1902 A, Side 66, 72, 82, 86). Ofte overskærer Afdelingsgrænsen her det bestaaende Net af Veje og Brandlinier paa en højst uheldig Maade, og Grænsen mel- lem Afd. 157 og 158 paa Kortet over Glusted Plantage gaar op over det mægtige Isenbjærg (jfr. foran Fig. i, S. 9). Plantagens Jordbund er paa store Strækninger saa ensartet og Terrainet saa jævnt, at man fortrinsvis havde kunnet bygge Inddelingen paa Vejnettet og Brandlinierne, samtidig med at de faa Lavninger og Bakker blev udskilte som særlige Afdelinger.