Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDDELING.
769
Afdelingerne*)- Egentlig Mosebund skilles ud fra Haardbunden,
men Grænsen kan i Regelen rettes af, saaledes at smalle side
Lavninger lægges, maaske efter at være afgravede, ind under
Haardbunden, og Tunger af denne følger med Mosen, hvis Be-
voksning, som oftest Hvidbirk, Æl, Ask eller Bjærgfyr, derved
undgaar at blive trykket af den omgivende Skov; dog maa det
arronderede Areal kunne blive en virkelig Driftsenhed; man
vinder intet ved at lægge en smal Mose med dyb Tørv ind
under en Bøgeafdeling eller en Odde af Haardbund, som ved-
blivende skal bære Skov, ind under en Afdeling der er for vaad
til nogensinde at kunne blive skovklædt. I andre Tilfælde kan
det være Faren for Nattefrost, der bestemmer, hvor Grænsen
skal drages, f. Eks. mellem Rødgranens og Ædelgranens Arealer,
og paa lignende Maade kan Jordbundens Fugtighed sætte Skel
mellem Bøg og Eg, Lysforholdene mellem Gran og Lærk.
De nuværende Bevoksningsforhold paavirker ligeledes Ind-
delingen desto stærkere, jo mere udprægede og blivende de er.
To Træarter som Bøg og Ædelgran, der har omtrent samme
Omdrift, Tilvækst og Behandling, kan man slaa sammen i een
Afdeling; to unge eller midaldrende Bevoksninger af Eg og
Rødgran maa man saa vidt muligt skille ad; men hvis Egene
er 120 Aar og Rødgranerne 50 Aar, vil man kunne forene dem,
da begge Bevoksninger kan forynges om kort Tid, og Forskellen
dermed kan falde bort, hvis Voksestedet ikke kræver en Deling.
Jo mere regelmæssige Distriktets Bevoksninger er, desto stren-
gere Fordringer kan man stille til, at alt skal være af samme
Alder og Godhed paa en Afdeling, men hvor Forholdene er
mindre gode, kan man f. Eks. slaa 30aarig Bøg sammen med
en lOaarig Opvækst af samme Træart og et Stykke 60aarig
sletformet Eg, der bør lyshugges og underplantes snarest muligt.
Afdelingsnettet skal være den Ramme, i hvilken Skovdriften
indordnes, og den gode Inddeling vil paa Kortet vise sig som
et System af simple Linier, der ofte støder sammen under til-
nærmelsesvis rette Vinkler. Kortet bliver intet nøjagtigt "Billede
af de nuværende Bevoksningsforhold ; at gengive disse slavisk
kan vel i Øjeblikket lette os Orientering og Overblik, men om
faa Aar, naar Hugst og Kultur har flyttet Bevoksningsgrænserne
og har fjernet mange indblandede Smaaholme, vilde et »nøjag-
tigt« Kort være forældet, og dets bugtede Linier vilde altid friste
*) Dette Inddélingssystem er af Skovrider K. Mørk-Hansen anvendt paa
Villestrup Distrikt og er vist paa et Reliefkort over Astrup Nørskov, der
var udstillet ved Landmandsforsamlingen i Odense 1900.