ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
INDDELING. 769 Afdelingerne*)- Egentlig Mosebund skilles ud fra Haardbunden, men Grænsen kan i Regelen rettes af, saaledes at smalle side Lavninger lægges, maaske efter at være afgravede, ind under Haardbunden, og Tunger af denne følger med Mosen, hvis Be- voksning, som oftest Hvidbirk, Æl, Ask eller Bjærgfyr, derved undgaar at blive trykket af den omgivende Skov; dog maa det arronderede Areal kunne blive en virkelig Driftsenhed; man vinder intet ved at lægge en smal Mose med dyb Tørv ind under en Bøgeafdeling eller en Odde af Haardbund, som ved- blivende skal bære Skov, ind under en Afdeling der er for vaad til nogensinde at kunne blive skovklædt. I andre Tilfælde kan det være Faren for Nattefrost, der bestemmer, hvor Grænsen skal drages, f. Eks. mellem Rødgranens og Ædelgranens Arealer, og paa lignende Maade kan Jordbundens Fugtighed sætte Skel mellem Bøg og Eg, Lysforholdene mellem Gran og Lærk. De nuværende Bevoksningsforhold paavirker ligeledes Ind- delingen desto stærkere, jo mere udprægede og blivende de er. To Træarter som Bøg og Ædelgran, der har omtrent samme Omdrift, Tilvækst og Behandling, kan man slaa sammen i een Afdeling; to unge eller midaldrende Bevoksninger af Eg og Rødgran maa man saa vidt muligt skille ad; men hvis Egene er 120 Aar og Rødgranerne 50 Aar, vil man kunne forene dem, da begge Bevoksninger kan forynges om kort Tid, og Forskellen dermed kan falde bort, hvis Voksestedet ikke kræver en Deling. Jo mere regelmæssige Distriktets Bevoksninger er, desto stren- gere Fordringer kan man stille til, at alt skal være af samme Alder og Godhed paa en Afdeling, men hvor Forholdene er mindre gode, kan man f. Eks. slaa 30aarig Bøg sammen med en lOaarig Opvækst af samme Træart og et Stykke 60aarig sletformet Eg, der bør lyshugges og underplantes snarest muligt. Afdelingsnettet skal være den Ramme, i hvilken Skovdriften indordnes, og den gode Inddeling vil paa Kortet vise sig som et System af simple Linier, der ofte støder sammen under til- nærmelsesvis rette Vinkler. Kortet bliver intet nøjagtigt "Billede af de nuværende Bevoksningsforhold ; at gengive disse slavisk kan vel i Øjeblikket lette os Orientering og Overblik, men om faa Aar, naar Hugst og Kultur har flyttet Bevoksningsgrænserne og har fjernet mange indblandede Smaaholme, vilde et »nøjag- tigt« Kort være forældet, og dets bugtede Linier vilde altid friste *) Dette Inddélingssystem er af Skovrider K. Mørk-Hansen anvendt paa Villestrup Distrikt og er vist paa et Reliefkort over Astrup Nørskov, der var udstillet ved Landmandsforsamlingen i Odense 1900.