Haandbog I Skovbrug

 ' BUDGET OG DRIFTSPLAN. Skovdyrkeren til at bevare mange Uregelmæssigheder, som netop bør forsvinde, hvis ikke blivende Forhold i Voksestedet byder ham at bevare dem. Hvor der fra ældre Tid findes et Afdelingsnet, maa man under- søge, om det stemmer med de ovenfor fremsatte Regler. Hvis Ind- delingen overvejende er god, da bør den bevares; enkelte Afdelinger ændres ved Sammenlægning eller ved Deling og bør da have nye Numre, højere end de hidtil anvendte. Hvis Inddelingen overvejende er daarlig, skal man ikke søge at forbedre den, men kassere den skaanselløst og dernæst inddele Skoven paa ny. Hvor Afdelingerne hverken har været eller er bievne Bevoks- ninger, vil den Driftsstatistik, der slutter sig til den ældre Inddeling, være næsten værdiløs. Hvis man derimod har fulgt Bevoksnings- grænserne ved Inddelingen eller Afdelingsgrænserne ved Kulturen, samler man alt det brugbare fra Driftstatistikken og afslutter den dernæst. Alle Afdelinger i samme Skov eller i en Del af en større Skov nummereres fortløbende, saaledes at man begynder øverst til venstre, men holder de Numre, der følger efter hverandre, samlede; Rækken fra 9 til 25 bør f. Eks. ikke gaa tværs over en stor Skov). For ikke at faa meget høje Numre kan man gruppere Afdelingerne i Hovedafdelinger, hvis Grænser ofte vil falde sammen med Skovens eller Skovpartens, men i hvert Fald maa være lette at finde. Hovedafdelingerne bør nummereres med Romertal, men ofte vil man tillige give dem Navne, da disse huskes bedre end Numre, baade af Købere og Skovarbej- dere. Ogsaa Brandlinierne i Naaleskove bør have Navne, som gøres almindelig bekendte, saa at de f. Eks. kan benyttes ved Slukningsarbejder *) **). De anførte Inddelingsregler passer fortrinsvis for almindelig Højskovsdrift. I Lavskoven (S. 367) vil man paa samme Afdeling have en Række Aarshugster, sædvanlig følgende efter hinanden med et eller faa Aars Forskel i Bevoksningens Alder. I Mellemskov (S. 349) og hvor man anvender Plukhugst eller Holmehugst (S. 244), kan Afdelingerne være temmelig store, og hver af dem vil indeholde flere Aldersklasser, blandede mellem hverandre; smaa Skove, drevne i Plukhugst, behøver overhovedet ikke at inddeles. Naar Skoven er inddelt, gaar vi over til at beskrive den. Beskrivelserne er en Række Aktstykker, der sædvanlig indbindes med den egentlige Driftsplan, og en Samling Kort, af hvilke nogle er i Lommeformat, til Brug i Skoven, medens andre op- bevares i Mapper. Skovkortene***) skal indeholde alle de *) Se f. Eks. det ovennævnte Kort over Glusted Plantage. **) J. Helms i Forsttidende 1897, S. 79. ***) Om Opmaaling og Kort se H. V. Nyholm: Forelæsninger over Opmaalings- lære for Skovbrugselever, (autogr.), 1901. Hauch i Forslag til Drifts- planens Udarbejdelse og Benyttelse (anført S. 783).