ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
BESKRIVELSER. -^1 -<l H-* Enkeltheder, der har virkelig Betydning for Skovdriften, men heller ikke andre. Maaske er det nødvendigt at foretage en fuldstændig Opmaaling af Arealet, men hvor der fra ældre Tid findes gode Kort, kan man nøjes med at indmaale Afdelings- grænserne samt nye Veje, Grøfter og Bygninger. Vore Skove sælges jo kun sjældent, og Skovbrugerens Opmaaling vil endda næppe kunne faa retslig Gyldighed ved en Handel; loi voi Driftsstatistik og for vore Planer til Skovens Behandling ei endog lidet nøjagtige Kort gode nok. Sædvanlig leverer man et Originalkort i Maalestok 1 : 4000 og tre Sæt Haandkort, et til Besidderen, et til Skovrideren, et til Fordeling blandt Skovfogderne, i halv Maalestok (1 : 8000). Haandkortene udstyres med Farver. Ofte kunde vi sikkert nøjes med Maalestokken 1 : 10000 for vore Haandkort, ja paa store Hedeplantager har man god Brug for et Kort i samme Maalestok som Generalstabens Maalebordsblade, 1:20 000; ofte vil man vist her kunne faa gode minorerede Matrikulskort (jfr. S. 767 Anni.). Foruden Kortene bør man levere en Renskrift af Maalebogen. Samtidig med Arealopmaalingen udfører vi en Træmaaling og Tilvækstundersøgelse*). Arbejdet bør omfatte alle de Træer og Bevoksninger, der lader sig maale, altsaa ned lil 25 30 Aars Alder, men Fremgangsmaaden maa reite sig noget efter Stamtal og Vedmasse, saaledes at man i unge stammerige Be- voksninger lægger større Vægt paa Hurtighed end paa Nøjagtig- hed; f. Eks. vil man ofte nøjes med al tage cirkulære Prøve- flader eller at maale hver femte Række i regelmæssige Kulturer; Dobbeltkluppen vil finde rig Anvendelse i midaldrende Skov; i Ungskov behøver man ikke at skelne mellem I ræarterne saa skarpt som i de gamle Bevoksninger, hvor det langtfra er til- strækkeligt at dele i Grupperne Bøg, Eg, Andet Løvtræ og Naale- træ; her bør enhver Art, der forekommer i betydelig Mængde, skilles ud fra andre Arter, med hvilke den ikke har Vækst og Værdi tilfælles. Træmaalingen maa følge Afdelingsgrænserne, for saa vidt angaar Tykkelse og Højde paa de staaende Bevoks- ninger- Formtalsbestemmelser og Tilvækstundersøgelserne, dei fortrinsvis udføres i ældre Skov, samles derimod ofte for den enkelte Træart, Aldersgruppe og Slutningsgrad, saa at man f Eks for Bøgens Tilvækst paa gode Voksesteder kun skelner mellem slutter Skov under 90 Aar, sluttet Skov over 90 Aar, spredt gammel Masse og Overstandere i Foryngelser (jfr. S. 261); *) Jfr. A. Oppermann: Træmaalings- og Tilvækstlære, (autogr.), 1900.