Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BESKRIVELSER.
-^1
-<l
H-*
Enkeltheder, der har virkelig Betydning for Skovdriften, men
heller ikke andre. Maaske er det nødvendigt at foretage en
fuldstændig Opmaaling af Arealet, men hvor der fra ældre Tid
findes gode Kort, kan man nøjes med at indmaale Afdelings-
grænserne samt nye Veje, Grøfter og Bygninger. Vore Skove
sælges jo kun sjældent, og Skovbrugerens Opmaaling vil endda
næppe kunne faa retslig Gyldighed ved en Handel; loi voi
Driftsstatistik og for vore Planer til Skovens Behandling ei
endog lidet nøjagtige Kort gode nok.
Sædvanlig leverer man et Originalkort i Maalestok 1 : 4000
og tre Sæt Haandkort, et til Besidderen, et til Skovrideren, et
til Fordeling blandt Skovfogderne, i halv Maalestok (1 : 8000).
Haandkortene udstyres med Farver. Ofte kunde vi sikkert
nøjes med Maalestokken 1 : 10000 for vore Haandkort, ja paa
store Hedeplantager har man god Brug for et Kort i samme
Maalestok som Generalstabens Maalebordsblade, 1:20 000; ofte
vil man vist her kunne faa gode minorerede Matrikulskort (jfr.
S. 767 Anni.). Foruden Kortene bør man levere en Renskrift
af Maalebogen.
Samtidig med Arealopmaalingen udfører vi en Træmaaling
og Tilvækstundersøgelse*). Arbejdet bør omfatte alle de
Træer og Bevoksninger, der lader sig maale, altsaa ned lil 25
30 Aars Alder, men Fremgangsmaaden maa reite sig noget efter
Stamtal og Vedmasse, saaledes at man i unge stammerige Be-
voksninger lægger større Vægt paa Hurtighed end paa Nøjagtig-
hed; f. Eks. vil man ofte nøjes med al tage cirkulære Prøve-
flader eller at maale hver femte Række i regelmæssige Kulturer;
Dobbeltkluppen vil finde rig Anvendelse i midaldrende Skov;
i Ungskov behøver man ikke at skelne mellem I ræarterne saa
skarpt som i de gamle Bevoksninger, hvor det langtfra er til-
strækkeligt at dele i Grupperne Bøg, Eg, Andet Løvtræ og Naale-
træ; her bør enhver Art, der forekommer i betydelig Mængde,
skilles ud fra andre Arter, med hvilke den ikke har Vækst og
Værdi tilfælles. Træmaalingen maa følge Afdelingsgrænserne,
for saa vidt angaar Tykkelse og Højde paa de staaende Bevoks-
ninger- Formtalsbestemmelser og Tilvækstundersøgelserne, dei
fortrinsvis udføres i ældre Skov, samles derimod ofte for den
enkelte Træart, Aldersgruppe og Slutningsgrad, saa at man
f Eks for Bøgens Tilvækst paa gode Voksesteder kun skelner
mellem slutter Skov under 90 Aar, sluttet Skov over 90 Aar,
spredt gammel Masse og Overstandere i Foryngelser (jfr. S. 261);
*) Jfr. A. Oppermann: Træmaalings- og Tilvækstlære, (autogr.), 1900.