Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BESTEMMELSER. 775
En Række tilsvarende Massetabeller ordnes ganske paa
samme Maade, kun at det er Vedmasserne, ikke Arealerne, der
opføres.
I Driftsplanens andet Hovedafsnit: Bestemmelserne, inaa
der først og fremmest træffes et Valg af de Arealer, paa hvilke
vi skal tage Hovedbenyttelse og skal kultivere i den nærmeste
Fremtid, f. Eks. 15 Aar, og dernæst hører et omhyggeligt Valg
af Træart til de vigtigste Opgaver for Planlægningen.
Vor Fordeling af Hugst og Kultur bør dog ikke ind-
skrænke sig til den førstkommende Periode; vi bør ordne den
ogsaa for senere Tider og her især lægge Vægt paa en god
Hugstfølge, idet vi dog ogsaa tager fornødent Hensyn til Be-
voksningens Egenskaber saavel som til Arbejdsforhold og Salg.
Jo mere regelmæssige de nuværende Forhold er, desto lettere
løses Opgaven, men vore Skoves Oprindelse (S. 1—12) og den
Vanrøgt, for hvilken de tidligere var udsatte, bevirker, at de
enkelte Aldersklasser langtfra er ligeligt repræsenterede (S. 138,
272, 397), og mangen Gang (indes en Træart, der fortjener at
dyrkes paa Distriktet, kun i en eller et Par Aldre. Vi maa her
undersøge, hvilke Driftsklasser der overhovedet er Grund til at
have, idet vi tager Hensyn til Distriktets Naturforhold, Træ-
arternes Fordringer til Voksestedet og det Udbytte de giver.
Sandsynligvis betaler vore forskellige Hovedtræarter, Bøg, Eg,
Rødgran, Ædelgran, sig omtrent lige godt, naar de findes paa et
Voksested, der passer for dem; vor Opgave bør være at dyrke de
Arter, der overhovedet kan trives og som giver sunde Bevoksninger
med et stort Indhold af Gavntræ. Vi bør foretrække en god Be-
voksning af Eg eller Ædelgran for Bøg paa et Sted, hvor denne Træ-
art kun har en maadelig Tilvækst og væsentlig giver Brænde. I
hvilken Udstrækning man bør dyrke den enkelte Art, naar Natur-
forholdene giver os frit Valg, maa dels komme an paa Distriktets
nuværende Bevoksningsforhold, der kun gradvis kan ændres, naar
man tilstræber regelmæssige Tilstande, dels paa hvorledes den Om-
egn, med hvilken vi skal konkurrere, er forsynet med vedkommende
Art.’ Selv om f. Eks. Rødgran i korte Omdrifter hidtil har været
meget indbringende, bør' man være varsom med at udvide Dyrk-
ningen, ganske særlig naar der findes store Strækninger ung Naale-
skov paa Egnen.
Hvorledes Udbyttet vil falde, paavirkes i høj Grad af den
Omdrift, der skal gælde for de enkelte Træarter, et Spørgsmaal
der er omtalt foran ved hver enkelt Art (jfr. S. 697). Hvor
det fornødne Materiale til Opstilling af Tilvækstoversigter*) og
Udbytteberegninger kan tilvejebringes, undersøger man, hvor-
*) Jfr. A. Oppermann: Træmaalings- og Tilvækstlære, (autogr.), 1900.