Haandbog I Skovbrug

77(5 BUDGET OG DRIFTSPLAN. ledes Benyttelsesalderen bør være for de gode »normale« Be- voksninger, medens en Række af de daarlige uden nærmere Undersøgelse sættes til Foryngelse, saa snart Forholdene tillader det. Det er vel ønskeligt al opnaa en jævn Aldersfordeling i alle de enkelte Driftsklasser, men for Besidderen er det Hoved- sagen, at det samlede Udbytte bliver jævnt fordelt. rp, r . t, ----g°<le regelmæssige Bevoksninger 1a Øg og 240 T(lr- Ld- Gran> næ<‘ Omdrift 90 og en nogenlunde jævn Udbyttegang, naar Alders- Hvis vi f. Eks. i en Skov med I ---------- 60 Aar, kan vi let faa fordelingen er 1—15 16—30 for Bøg 180 70 og Gran 125 100 Hvor der er væs 31—45 46—60 61—75 76—90 over 90 Aar 30 50 130 120 20 Tdr. Ld. 10 5 0 0 0 » » entlig Forskel paa Voksestedet inden for den enkelte Driftsklasse, er det ikke nok at tilstræbe en jævn Fordeling af Arealerne; man maa her tage Hensyn ti] deres Godhed, regne med en Slags boniteret Areal. Sædvanlig vil dog Forskel i Bevoksningernes Godhed give mere Anledning til Uregelmæssighed. Alt andet lige bør vi først tage de overmodne Træer og Bevoksninger, der begynder at lide af Kerneraad, Top- tøihed og A indbrud, dernæst tages de aabne Bevoksninger, som vel ikke indeholder nogen stor Vedmasse, der kan tage Skade, men som hverken har nogen kendelig Tilvækst eller kan be- skytte Jorden tilstrækkeligt; vi tager f. Eks. gerne en aaben stamfattig Bevoksning af Bøg eller Rødgran forud for en Stræk- ning med gamle spredte Ege, der vel er sietformede, men dog sunde, og under hvilke der findes et tæt Krat, som dækker Jorden (jfr. S. 48). Bevoksninger, der er sunde, sluttede og velformede, kan man (jfr. S. 221) godt overholde, selv om de er noget ude over Omdriftsalderen; de vil dog ved en for- standig Pleje vokse 1—2 pCt. i Vedmasse, og der vil ofte være en anselig Sortimentstilvækst ; maaske vil Værdien desuden stige paa Grund af de store Gavntrævarers tiltagende Sjældenhed (S. 697), ligesom der ofte spares noget paa Kulturudgiften, naar Bevoksningen bliver saa gammel, at vi kan forynge den ved Selvsaaning fremfor al skulle bruge kunstig Saaning eller Plant- ning. I øvrigt kan vi gennem Udhugningen skaffe en saa an- selig Vedmasse, at den kan bidrage væsentligt til en Regulering al Udbyttet, og endelig kan Indtægten af Biprodukter, f. Eks. I ørv eller Græs, i visse Tider raade Bod paa en Mangel, der slammer Ira de bevoksede Arealer. Hvilken \ ægt man i øvrigt bør lægge paa Ønsket om den ligelige Udbyttefordeling, maa komme an paa Besiddelsens Art.