ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
BESTEMMELSER. r- En fri privat Ejer vil maaske forlange, at hver enkelt Bevoks- ning skal forynges paa det Tidspunkt, der lover den største Fordel; Staten vil lægge noget større Vægt paa, at Udbyttet falder jævnt, især hvis det er saa betydeligt, at det udgør en væsentlig Del af Statskassens aarlige Indtægt. Skovejendomme med fideikommissariske Baand, der besiddes af Familien, om- end Udbyttet tilfalder Repræsentanten for det enkelte Slægtled, bør behandles saaledes, at Distriktet til Stadighed kan give et anseligt Udbytte; hvis der findes et stort Overskud af gammel Masse, maa det kun fortæres gradvis, og en rundelig Del deraf bør anvendes til Grundforbedringer, f. Eks. Husbygning, Vej- bygning, Opmaaling; hvis der omvendt mangler moden Skov, maa vi ved Planlægningen stræbe at skaffe Besidderen et rime- ligt Udbytte, selv om vi maa tilvejebringe det gennem en mid- lertidig Nedsættelse af Omdriften*). Ofte kan Benyttelsespro- centen (S. 780) her være vejledende. Endnu stærkere bør Fordringen om jævn Udbyttegang træde frem, hvor Skoven til- hører Kommuner, Stiftelser eller Embeder. Under alle Omstæn- digheder bør man ved Planlægningsarbejdets Begyndelse for- handle med Ejeren eller dennes Repræsentant om, hvorledes han stiller sig til Spørgsmaalet om Udbyttets Fordeling. Ved Hugstfølgens Ordning søger vi saaledes at lage en Række forskellige Hensyn, der ofte er i Strid med hverandre; det gælder da at afveje dem i det enkelte Tilfælde, og for at kunne gøre det maa man først og fremmest have Kendskab til Skovbrug i Almindelighed saavel soin til det foreliggende Distrikt. I vore ældre Skove, der overvejende bestaar af Løvtræ paa fladt eller bølgeformet Terrain, med Blæst fra alle Sider, bør man sikkert stræbe at sprede Hugsten i den enkelte Benyttelses- periode saa stærkt som muligt; naar en Bevoksning er sat til Hovedbenyttelse, bør de omgivende Bevoksninger overholdes i det mindste 15 Aar, men helst længere; hvor Skoven er saa smal, at der kun ligger Lo bevoksede Afdelinger Side om Side, maa de dog ofte komme til Foryngelse samtidig, og hvor en Af- deling er omgivet af højereliggende gamle Bevoksninger, bør den komme til Kultur kort efter at de er foryngede, selv om den en Tid skal ligge hen med en aaben hullet Bevoksning eller uden at være bevokset; særlig vigtigt er delte Hensyn, hvor et Lystræ som Birk eller Æ1 er omgivet af Skyggetræer. I Jyllands Hedeegne, med Vest eller Nordvest som over- vejende skadelig Vindretning og med store Terrainformer, har *) Jfr. C H. Schrøder og Elers Koch, citerede S. 698 Anm. 1. 50