Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BESTEMMELSER.
779
klasser gentages fra de foregaaende Afsnit, og derefter fremsættes
begrundede Forslag til Driftsklassens Behandling, med Oplysning
om hvilke Afdelinger der kommer til Benyttelse i de forskellige
Perioder, og hvilke Arealer der skal overgaa til andre Drifts-
klasser eller fra disse til den paagældende Driftsklasse, saaledes
at man kan se, hvor stort et Areal den fremtidig vil faa i de
enkelte Aldersklasser. Dernæst behandles selve Dyrkningen og
Salget af vedkommende Træart, paa Grundlag af de Erfaringer
man har indvundet og de Undersøgelser man har anstillet.
En Række smaa Kapitler behandler Arealerne uden for
Drifts klasserne: Læbælter, Planteskoler, Lystskov, Enge,
Tørvemoser m. in.
Herefter følger en speciel Hugningsplan for den første
15aarige Periode, hvor vi skelner mellem Driftsklassernes Ho-
vedbenyttelse, deres Udhugning og endelig Hugsten paa de
Arealer, der er uden for Driftsklasserne.
Hovedbenyttelsen opføres særskilt for hver Afdeling og for
hver af de ved Træmaalingen adskilte Træarter; først angives,
hvilken Del af den udmaalte Vedmasse der er bestemt til Hugst,
og dernæst hvor stort et Udbytte man sandsynligvis vil faa,
idet vi beregner 5 eller 10 Aars Tilvækst paa den først anførte
Vedmasse, alt efter som Hugsten skønnes at falde i Begyndelsen
eller i Slutningen af Perioden.
Udhugningsmassen opføres for hver Hovedafdeling og hver
Aldersklasse, med Deling efter Driftsklasserne, men i øvrigt
uden Adskillelse mellem Træarter, idet man tilnærmelsesvis kan
antage, at Indblanding af andre Træarter end Driftsklassens
Hovedtræ giver Fejl, der gensidig hæver hinandens Virkninger.
Paa Grundlag afTilvækstoversigter og maaske af ældre Regnskaber
ansætter man de 15 Aars Udbytte i Forhold til den Vedmasse,
der er funden ved Træmaalingen, særskilt for hver Afdeling,
idet man paa Skøn ændrer Tallene, naar Bevoksningen er særlig
stærkt eller særlig svagt udhugget, eller naar den paa anden
Maade afviger fra det normale*); de fundne Tal opsummeres
hovedafdelingsvis og giver da en god Vejledning ved Budget-
teringen, medens Tallet for den enkelte Afdeling ikke bør ind-
føres i Driftsplanen, da det let kan være behæftet med anselige
Fejl og i hvert Fald ikke bør være bindende for den praktiske
Skovbruger. Grænsen mellem Hovedbenyttelse og Udhugning
kan bekvemt drages saaledes, at der ikke sættes nogen Udhug-
ningsmasse for de Bevoksninger, som kommer til Hovedbenyt-
•) Jfr. A. Oppermann: Træmaalings- og Tilvækstlære, (autogr.), 1900, S. 242.
50*