ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
BESTEMMELSER. 779 klasser gentages fra de foregaaende Afsnit, og derefter fremsættes begrundede Forslag til Driftsklassens Behandling, med Oplysning om hvilke Afdelinger der kommer til Benyttelse i de forskellige Perioder, og hvilke Arealer der skal overgaa til andre Drifts- klasser eller fra disse til den paagældende Driftsklasse, saaledes at man kan se, hvor stort et Areal den fremtidig vil faa i de enkelte Aldersklasser. Dernæst behandles selve Dyrkningen og Salget af vedkommende Træart, paa Grundlag af de Erfaringer man har indvundet og de Undersøgelser man har anstillet. En Række smaa Kapitler behandler Arealerne uden for Drifts klasserne: Læbælter, Planteskoler, Lystskov, Enge, Tørvemoser m. in. Herefter følger en speciel Hugningsplan for den første 15aarige Periode, hvor vi skelner mellem Driftsklassernes Ho- vedbenyttelse, deres Udhugning og endelig Hugsten paa de Arealer, der er uden for Driftsklasserne. Hovedbenyttelsen opføres særskilt for hver Afdeling og for hver af de ved Træmaalingen adskilte Træarter; først angives, hvilken Del af den udmaalte Vedmasse der er bestemt til Hugst, og dernæst hvor stort et Udbytte man sandsynligvis vil faa, idet vi beregner 5 eller 10 Aars Tilvækst paa den først anførte Vedmasse, alt efter som Hugsten skønnes at falde i Begyndelsen eller i Slutningen af Perioden. Udhugningsmassen opføres for hver Hovedafdeling og hver Aldersklasse, med Deling efter Driftsklasserne, men i øvrigt uden Adskillelse mellem Træarter, idet man tilnærmelsesvis kan antage, at Indblanding af andre Træarter end Driftsklassens Hovedtræ giver Fejl, der gensidig hæver hinandens Virkninger. Paa Grundlag afTilvækstoversigter og maaske af ældre Regnskaber ansætter man de 15 Aars Udbytte i Forhold til den Vedmasse, der er funden ved Træmaalingen, særskilt for hver Afdeling, idet man paa Skøn ændrer Tallene, naar Bevoksningen er særlig stærkt eller særlig svagt udhugget, eller naar den paa anden Maade afviger fra det normale*); de fundne Tal opsummeres hovedafdelingsvis og giver da en god Vejledning ved Budget- teringen, medens Tallet for den enkelte Afdeling ikke bør ind- føres i Driftsplanen, da det let kan være behæftet med anselige Fejl og i hvert Fald ikke bør være bindende for den praktiske Skovbruger. Grænsen mellem Hovedbenyttelse og Udhugning kan bekvemt drages saaledes, at der ikke sættes nogen Udhug- ningsmasse for de Bevoksninger, som kommer til Hovedbenyt- •) Jfr. A. Oppermann: Træmaalings- og Tilvækstlære, (autogr.), 1900, S. 242. 50*