Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
780
BUDGET OG DRIFTSPLAN.
telse i 1 ste Periode, ligesom al Hugst af spredte Overstandere
eller Skærme over ung Opvækst regnes for Hovedbenyttelse.
Udbyttet af Arealerne uden for Driftsklasserne opføres sær-
skilt for hver Afdeling og hver Træart, men uden Deling efter
Benyttelsens Art eller Aldersklasser.
Efter en kort Oversigt over det samlede Udbytte følger en
Deling i Sortimenter og en Omsætning i de almindelige Enheder:
Favne, Bunker og, for det store Gavntræs Vedkommende, Ku-
bikfod. Ved Division med Periodens Antal af Aar, 15, faar man
den aarlige Etat, der dog kun skal være en Norm, fra hvilken
Budgettet skal kunne afvige betydeligt til den ene eller den
anden Side. Distriktsbestyreren maa have nogenlunde frie
Hænder for at kunne udnytte Konjunkturer, Frøaar m. in., og
Driftsplanen skal hverken sige, hvor meget der maa hugges i
det enkelte Aar, eller hvor stor en Del af dets Udbytte der skal
være Hovedbenyttelse, hvor meget Udhugning. Maaske vil
Størrelsen af den aarlige Hugst ikke svinge stærkt, men den
kan indeholde højst forskellige Mængder af de enkelte Træarter.
Til Slutning udregnes den aarlige Benyttelsesprocent: det
procentiske Forhold mellem Udbyttet og den staaende Vedmasse,
særskilt for hver Driftsklasse og under et for hele Skoven.
Sammenlignet med de Tal, man beregner sig af Tilvækstover-
sigterne, vil den give en Forestilling om, hvor stærkt man be-
nytter Distriktets Forraad af Træ, og den kan derved give Finger-
peg, som fører til Ændringer i den oprindelige Hugningsplan.
Ogsaa en Beregning af Udbyttet i Kubikfod pr. Td. Ld. kan
være vejledende. Særlig gælder dette, hvor Skoven ikke er fri
Ejendom*), og hvor den drives i Plukhugst eller Holmehugst.
Til Hugningsplanen for første Periode slutter sig en Kul-
tu rpl an for samme Tidsrum. Her opføres de Afdelinger, i
hvilke der skal kultiveres, samt hvilken Kulturmaade og Træart
der skal anvendes, endvidere om Arbejdet strækker sig over
hele Arealet, en større Del deraf eller kun enkelle Pletter; lige-
ledes kan del nævnes, om Kulturen skal udføres snart, eller
om Arbejdet skal vente en halv Snes Aar. Endelig gives en
Oversigt over de Arealer, der skal tilkultiveres i hver Hoved-
afdeling, adskilte efter Kulturmaade, og det Antal Planter saavel
som de Frømængder, der skal bruges af forskellige Arler, be-
regnes; denne Oversigt hjælper os til at bedømme, hvorledes
Planteskoledriften skal indrettes i de enkelte Skove.
*) Jfr. A. Oppermann: Skovene og Skovbruget i Forhold til Samfundet, 1897,
Kap. 4.