ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
780 BUDGET OG DRIFTSPLAN. telse i 1 ste Periode, ligesom al Hugst af spredte Overstandere eller Skærme over ung Opvækst regnes for Hovedbenyttelse. Udbyttet af Arealerne uden for Driftsklasserne opføres sær- skilt for hver Afdeling og hver Træart, men uden Deling efter Benyttelsens Art eller Aldersklasser. Efter en kort Oversigt over det samlede Udbytte følger en Deling i Sortimenter og en Omsætning i de almindelige Enheder: Favne, Bunker og, for det store Gavntræs Vedkommende, Ku- bikfod. Ved Division med Periodens Antal af Aar, 15, faar man den aarlige Etat, der dog kun skal være en Norm, fra hvilken Budgettet skal kunne afvige betydeligt til den ene eller den anden Side. Distriktsbestyreren maa have nogenlunde frie Hænder for at kunne udnytte Konjunkturer, Frøaar m. in., og Driftsplanen skal hverken sige, hvor meget der maa hugges i det enkelte Aar, eller hvor stor en Del af dets Udbytte der skal være Hovedbenyttelse, hvor meget Udhugning. Maaske vil Størrelsen af den aarlige Hugst ikke svinge stærkt, men den kan indeholde højst forskellige Mængder af de enkelte Træarter. Til Slutning udregnes den aarlige Benyttelsesprocent: det procentiske Forhold mellem Udbyttet og den staaende Vedmasse, særskilt for hver Driftsklasse og under et for hele Skoven. Sammenlignet med de Tal, man beregner sig af Tilvækstover- sigterne, vil den give en Forestilling om, hvor stærkt man be- nytter Distriktets Forraad af Træ, og den kan derved give Finger- peg, som fører til Ændringer i den oprindelige Hugningsplan. Ogsaa en Beregning af Udbyttet i Kubikfod pr. Td. Ld. kan være vejledende. Særlig gælder dette, hvor Skoven ikke er fri Ejendom*), og hvor den drives i Plukhugst eller Holmehugst. Til Hugningsplanen for første Periode slutter sig en Kul- tu rpl an for samme Tidsrum. Her opføres de Afdelinger, i hvilke der skal kultiveres, samt hvilken Kulturmaade og Træart der skal anvendes, endvidere om Arbejdet strækker sig over hele Arealet, en større Del deraf eller kun enkelle Pletter; lige- ledes kan del nævnes, om Kulturen skal udføres snart, eller om Arbejdet skal vente en halv Snes Aar. Endelig gives en Oversigt over de Arealer, der skal tilkultiveres i hver Hoved- afdeling, adskilte efter Kulturmaade, og det Antal Planter saavel som de Frømængder, der skal bruges af forskellige Arler, be- regnes; denne Oversigt hjælper os til at bedømme, hvorledes Planteskoledriften skal indrettes i de enkelte Skove. *) Jfr. A. Oppermann: Skovene og Skovbruget i Forhold til Samfundet, 1897, Kap. 4.