Haandbog I Skovbrug

BESTEMMELSER. 781 Hermed er vi færdige med Driftsordningen, for saa vidt angaar de træbevoksede Arealer og andre Afdelinger. En Række Forslag vedrørende Bygningsarbejder omhandler Di- striktets Vejnet, Hegn, Vandløb og Huse, med en Oversigt over hvad der paa disse Omraader bør udrettes i den første 15aarige Periode, og til Dels med Forslag vedrørende den fjernere Frem- tid; Forholdene belysesved en særlig Kortskitse (jfr. S. 184, 613). Paa Grundlag af Hugningsplan, Kulturplan og Bygnings- forslag slutter den egentlige Driftsplan med et kortfattet Over- slag over Indtægter og Udgifter i den første löaarige Pe- riode, med lignende Kontering som i Kasseregnskab og Budget. I Forbindelse med dette Overslag kan man opgøre Distriktets Status (S. 761). Driftsplanen underskrives sædvanlig af Skovejeren eller hans Repræsentant, af Skovrideren og af den, der har forestaaet Plan- lægningen, hvis dette Arbejde har været overdraget en anden end Distriktets Bestyrer. Hvor megen bindende Kraft man bør tillægge Driftsplanens enkelte Bestemmelser, kommer i høj Grad an paa den Omhu og Kyndighed, med hvilken Arbejdet er ud- ført. Erfaring viser, at de gode Driftsplaner paa velbestyrede Distrikter har øvet en gavnlig og betydelig Indflydelse paa Skovens Behandling, ikke blot i de første 10—20 Aar, men selv Menneskealdre igennem. Mange Driftsplaner er bievne vragede, og andre har gjort større Skade end Gavn, men dette Forhold bør ikke bringe os bort fra al planmæssig Drift, det bør kun lære os at undgaa Fortidens Fejlgreb. Da den ledende Mand ved Planlægningen maa kende Distriktet og dets Skovbrug grun- digt, maa Arbejdet nødigt udføres kort efter, at Bestyreren er blevel ansat, hvorimod en Del taler for at lade Medarbejde ved Planlægning være Slutstenen paa en Skovriders Livsgerning. Hvis en nyansat Skovrider trænger til Orientering, vil han fore- løbig kunne nøjes med forstørrede Generalstabskort, paa hvilke han indkrokerer Veje og Bevoksningsgrænser, hvorefter han bestemmer de Vedmasser, som han har mest Brug for at kende, ved Hjælp af cirkulære Prøveflader eller ved andre lette Frem- gangsmaader. I de følgende Aar samler han da Materiale, sær- lig til følgende Afsnit: Inddeling, Jordbundsbeskrivelse, Formtal, Aldersbestemmelse, Effekters Vedmasse, Sortimentsforhold, Al- mindelig Beskrivelse, og først da er Tiden kommen til at udføre en virkelig Planlægning. Dernæst maa som foran nævnt Skov- driften helst til en vis Grad være reguleret, inden Driftsplanen bliver udarbejdet; særlig gælder dette om Bevoksningsgrænserne, men ogsaa mange andre Forhold hør ordnes, inden Driften