Haandbog I Skovbrug

66 ATMOSFÆREN. Store Træer kan i streng, pludseligt indtrædende Kulde faa Frostrevner, der skader Veddets Anvendelse til Gavntræ i høj Grad. — Unge, levende Celler beskadiges paa den Maade, at deres Indhold, der udtørres, naar Vandet fryser, bliver om- dannet, eller at Cellen ved Morgenens pludselige Opvarmning bringes til at fungere, endnu inden det udtraadte Vand atter er sivet ind fra Intercellular-Rummene. Veddet derimod bliver sim- pelthen udtørret, idet Vandet træder ud af Organernes Væg og lejrer sig som Is i deres Hulrum; det svinder og revner da efter Marvstraalerne ganske som ved almindelig Udtørring. Fig. 27 (S. 65) viser et Tværsnit af en Ælmestamme med en udpræget Frostrevne, der først er overvokset, men senere er brudt op paa ny. Mærkelig nok optræder Frostrevner og de dermed følgende Frostkamme hyppig hos den tungtspaltelige og tykbarkede Ælm; Fig. 27 stammer tilmed fra en Bevoksning (i Ørnehoved Skov paa den sydvestlige Udkant af Sjælland) læt ved Havet, hvor Kulden næppe er særlig stærk. Medens høje Kuldegrader kan skade Skoven betydeligt, hænder det sjældnere, at for stærk Varme gør Fortræd. Dog kan Solen fremkalde en Sprængning af Barken baade om Foraaret, hvor Barken løsner sig fra Veddet og sprænges, og i Sommertiden, da Barkslag danner sig paa glatbarkede Træer under Indvirkning af stærk Solvarme. Varmeforholdene paa den enkelte Plet, den lokale Tempe- ratur, afhænger til Dels af Omgivelserne. Vi har allerede set, hvorledes de paavirker Nattefrosten, men ogsaa de høje Tempe- raturer skifter stærkt fra Sted til Sted. P. la Couk iagttog en varm Sommerdag, at Luftens Temperatur var over 40° i en Sandgrav, medens den paa en Græsmark i faa Skridts Afstand derfra end ikke var 25°. Hamberg maalte Kl. 3—4 om Mor- genen paa en græsklædt Sandaas 10.7°, i en græsklædt Sand- grav 5.5 °, tæt herved men over nøgent Sand 7.6°, paa en græs- klædt Aas 10.0, paa en lavtliggende græsklædt Eng 8.3°. Hoppe har fundet lignende Forskelligheder mellem Temperaturen en Fod over Brakjord, Grus, forskellige dyrkede Landbrugsplanter og naturligt Græstæppe*). I Skoven er de daglige T&mperatursvingniuger mindre end ude paa Marken, men Paavirkningens Grad afhænger noget af Træarten ; Bøg virker langt stærkere end Skovfyr, Rødgran virker om Sommeren svagere end Bøg, men om Vinteren vistnok stær- kere, Bjærgfyr vil sandsynligvis give en Virkning, der ligger *) Mittheilungen aus dem forstlichen Versuchswesen Österreichs, H. XX, 1895.