DEN LOKALE TEMPERATUR.
67
mellem Skovfyrrens og Rødgranens. Aaben, mangelfuldt sluttet
Skov virker mindre stærkt end en tæt Bevoksning. P. la Cour
har paavist, at Temperaturen om Sommeren liai- sit største
Udsving, sit daglige Maksimum og Minimum et Stykke (rimelig-
vis nogle Hundrede Fod) fra Skovens Læside; Forøgelsen er
større end Formindskelsen, saaledes at baade Dagvarme og
Middeltemperatur bliver forhøjet*). Hvad der finder Sted uden
for Skoven, maa ogsaa forekomme paa aabne Pladser, spredte
Kulturflader inde i Skoven; men Sideskygge kan ændre disse
Forhold.
Hældningsretning og Hældningsgrad, der virker saa
stærkt paa Belysningen (S. 51), har ogsaa Indflydelse paa Varme-
forholdene og derigennem paa Planternes Ernæring saavel som
paa deres Forbrug af Vand; selv temmelig svage Hældnings-
grader har kendelig Indflydelse herpaa.
Nedenstaaende Forsøgsresultater vil belyse dette Forhold. Bøge-
kviste blev satte i. Vand paa tre forskellige Steder: A en Hælde
mod Vestsydvest med et Fald af c. 1:5, B en nærliggende noget
mindre stærk Nordøsthælde (c. 1 : 15), C omtrent fladt Terrain. Ved
A kom Solen i Forsøgstiden, d. 19 dc—22 de August 1898, først
omtrent Kl. 7 om Morgenen, ved B var der Skygge fra Kl. 6 om
Eftermiddagen, tæt vest for C var der en c. 8 Fod høj, hvidkalket
Mur, som gav Skygge omtrent fra Kl. 1. Jorden var dækket med
kort Græs, Terrainet højtliggende, frit, tæt ved Havet, Vejret var
middelvarmt, tørt, næsten helt klart og næsten stille. I Løbet af
4 Døgn optog Kvistene pr. 100 Blade:
Klokkeslæt Optaget Vand Kubikcentimeter**) pr. 100 Blade
A B C
7 Eftm.— 7 Em 7 Fm. —10 Fm 10 Fm. — 1 Eftm 1 Eftm.— 4 Eftm 6 81 153 114 70 10 95 140 100 52 24 130 148 52 40
I alt i 4 Døgn. . . 424 397 394
Man ser, hvorledes de to Hælder op paa Formiddagen bytter
Roller, og hvorledes Lys og Varme, der samtidig kastes tilbage fra
den hvide Mur, fremkalder en stærk Stigning i Fordampningen.
*) Skovenes Indflydelse paa Varmen (Tidsskrift for Physik og Chemi, Bd.
IX, 1870). Læplantningens Indflydelse paa Vejrliget (Hedeselskabets Tids-
skrift 1889).
••) I Virkeligheden var Maalet noget mindre, hvilket er uden Betydning her,
hvor det kun kommer an paa Forholdet mellem Tallene.
■X