ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
68 ATMOSFÆREN. I mange Tilfælde paavirkes Træet fuldt saa stærkt af Jord- bundens Temperatur som af Luftens Varmeforhold. Jordens Overflade bliver ligesom Luften opvarmet ved Solens Virkning og afkølet ved Udstraaling, men de dybere liggende Jordlag paavirkes især ved, at Varmen ledes fra Sted til Sted. Jordens varmeledende Evne vokser med Vandholdigheden, thi Vand leder Varmen omtrent 30 Gange saa godt som Luft. Hertil kommer, at tør Jord har en Varmefylde, der kun er c. en Tredje- del af Vandets, hvoraf følger, at en vis Mængde Varme kan opvarme 3 Gange saa stort et Rumfang Jord som Vand til en vis Temperatur. Vandrig Jord, som f. Eks. Ler, opvarmes lang- somt om Foraaret, og i Sommertiden vil den i Regelen være kold, fordi Varmen ledes bort eller bindes ved Vandets For- dampning; men om Efteraaret er Lerjorden varm, fordi Vandet som Følge af sin store Varmefylde afkøles langsomt, og fordi Fordampningen i den fugtige Luft kun er ringe, saa at der ikke bindes megen Varme. Disse Forhold virker paa Løvsprings- tiden og paa Væksten i Eftersommeren; Træerne springer tidlig ud paa Sandjord, men holder sig længst grønne paa den side, lerede Jord; Nattefrost er ofte værst paa Sandjord, hvor Løv- springet falder tidligst, og hvor den natlige Afkøling er stærkest. Den mørke, humusrige Jord — Tørv, Mor — opvarmes stærkt af Solen, men afgiver atter hurtigt Varmen ved Udstraaling; dette gælder dog kun, naar den er tør, thi hvis den er vaad, vil Vandmængden blive det afgørende for Varmeforholdene. Sten i Jorden forøger dens varmeledende Evne. Et Plantedække forsinker og formindsker baade Opvarmning og Afkøling. Ifølge Tuxens Undersøgelser*) fra Lerjord var Forskellen mellem Tem- peraturen, udtrykti Grader, under Græs og i bar Jord 1879—80: Dybde Jan. Febr. Marts April ’c? Juni Juli 1 Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. 5 ctm. 1.6 0.3 •I' 1 O 4-1.6 4-2.2 4-2.7 4-2.6 4-4.1 4-1.8 0.3 2.3 2.2 15 » 1.9 0.5 0.3 4-0.7 4-1.7 4-2.2 4-2.0 4-3.4 -t- 1.3 0.9 2.9 2.7 30 » 1.5 0.4 0.7 4-0.4 4-1.0 4-1.9 4-1.5 4-2.6 4-1.2 0.9 2.0 2.0 60 » 1.1 0.3 0.1 4-0.6 4-1.2 4-1.9 4-1.9 4-2.5 4-2.0 4-0.2 1.2 1.4 I Klitsand fandt samme Forfatter i Februar bar Jord 1.1° varmere, lyngklædt Jord 2.8° varmere end Luften; i April der- *) C. F. A. Tuxen: Undersøgelser over Varmens Bevægelse i Jordbunden (Tidsskrift for Landøkonomi 1880); Kortfattet Jordbundslære, 1881, S. 36; jfr. Meteorol. Instituts Maanedsoversigter. V. Willaume-Jantzbn : Jord- fladens Varme i Søborg Sø [1888],