Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
ATMOSFÆREN.
I mange Tilfælde paavirkes Træet fuldt saa stærkt af Jord-
bundens Temperatur som af Luftens Varmeforhold. Jordens
Overflade bliver ligesom Luften opvarmet ved Solens Virkning
og afkølet ved Udstraaling, men de dybere liggende Jordlag
paavirkes især ved, at Varmen ledes fra Sted til Sted. Jordens
varmeledende Evne vokser med Vandholdigheden, thi Vand
leder Varmen omtrent 30 Gange saa godt som Luft. Hertil
kommer, at tør Jord har en Varmefylde, der kun er c. en Tredje-
del af Vandets, hvoraf følger, at en vis Mængde Varme kan
opvarme 3 Gange saa stort et Rumfang Jord som Vand til en
vis Temperatur. Vandrig Jord, som f. Eks. Ler, opvarmes lang-
somt om Foraaret, og i Sommertiden vil den i Regelen være
kold, fordi Varmen ledes bort eller bindes ved Vandets For-
dampning; men om Efteraaret er Lerjorden varm, fordi Vandet
som Følge af sin store Varmefylde afkøles langsomt, og fordi
Fordampningen i den fugtige Luft kun er ringe, saa at der ikke
bindes megen Varme. Disse Forhold virker paa Løvsprings-
tiden og paa Væksten i Eftersommeren; Træerne springer tidlig
ud paa Sandjord, men holder sig længst grønne paa den side,
lerede Jord; Nattefrost er ofte værst paa Sandjord, hvor Løv-
springet falder tidligst, og hvor den natlige Afkøling er stærkest.
Den mørke, humusrige Jord — Tørv, Mor — opvarmes stærkt
af Solen, men afgiver atter hurtigt Varmen ved Udstraaling;
dette gælder dog kun, naar den er tør, thi hvis den er vaad,
vil Vandmængden blive det afgørende for Varmeforholdene.
Sten i Jorden forøger dens varmeledende Evne. Et Plantedække
forsinker og formindsker baade Opvarmning og Afkøling. Ifølge
Tuxens Undersøgelser*) fra Lerjord var Forskellen mellem Tem-
peraturen, udtrykti Grader, under Græs og i bar Jord 1879—80:
Dybde Jan. Febr. Marts April ’c? Juni Juli 1 Aug. Sept. Okt. Nov. Dec.
5 ctm. 1.6 0.3 •I' 1 O 4-1.6 4-2.2 4-2.7 4-2.6 4-4.1 4-1.8 0.3 2.3 2.2
15 » 1.9 0.5 0.3 4-0.7 4-1.7 4-2.2 4-2.0 4-3.4 -t- 1.3 0.9 2.9 2.7
30 » 1.5 0.4 0.7 4-0.4 4-1.0 4-1.9 4-1.5 4-2.6 4-1.2 0.9 2.0 2.0
60 » 1.1 0.3 0.1 4-0.6 4-1.2 4-1.9 4-1.9 4-2.5 4-2.0 4-0.2 1.2 1.4
I Klitsand fandt samme Forfatter i Februar bar Jord 1.1°
varmere, lyngklædt Jord 2.8° varmere end Luften; i April der-
*) C. F. A. Tuxen: Undersøgelser over Varmens Bevægelse i Jordbunden
(Tidsskrift for Landøkonomi 1880); Kortfattet Jordbundslære, 1881, S. 36;
jfr. Meteorol. Instituts Maanedsoversigter. V. Willaume-Jantzbn : Jord-
fladens Varme i Søborg Sø [1888],