Haandbog I Skovbrug

JORDBUNDENS TEMPERATUR. g imod var bar Jord 0.8° varmere, men lyngklædt Jord 0.8° kol- dere end Luften*). Medens stærke Temperatursvingninger i Jordbunden kan skade Planterne, vil en vis Grad af Skiften være gavnlig, da den fremmer Omsætningen af Stofferne, samtidig med at den letter Luftens Bevægelse gennem Jordlagene, hvilket tilfører Planteroden den til Aandedrættet fornødne Ilt; dog skyldes Ud- luftningen i Jordbunden mere Luftarternes store diffunderende Evne end Forskelligheder i Luftens Vægtfylde. Jordens Gennem- trængelighed for Luft paavirkes meget stærkt af dens Skørhed og øvrige Tilstand; saaledes kan Bearbejdning og Smuldring forstørre Lerjordens Gennemtrængelighed flere Hundrede Gange; ved Wollny’s ovenomtalte Forsøg (S. 22) bevirkede Regnormene, at der ved et vist Tryk gik 120 Gange saa megen Luft igennem Jorden som før. Et Løvdække eller Mosdække holder Jordbunden kølig om Sommeren og om Dagen, varm om Vinteren og om Natten. Et Snedække holder om Vinteren paa Varmen i Jordbunden, fordi Sneen, især naar den er løs, rig paa luftfyldte Hulrum, er en meget daarlig Varmeleder. Derfor maa man undertiden fjerne et Snelag fra Isen, hvor det gælder om at faa den til at bære; den vil da hurtigt tiltage i Tykkelse og Styrke. I en snefattig, mild Vinter fryser Jorden undertiden i større Dybde end i sne- rige Vintre med streng Frost; men af samme Grund vil den snefri Jord om Foraaret tø hurtigere op end den sneklædte. Ved Sneens Smeltning bindes der tilmed en meget stor Mængde Varme; saaledes angiver Hamberg, at der ved Stockholm til Smeltning af et 10 Tmr. (25 ctm.) tykt Snelag medgaar Halv- delen af den Varme, som træffer Jorden paa en klar Dag om- kring d. 1ste April; Smeltningen sluger den daglige Tilvækst i Varme for 20—25 Foraarsdage. Jordens Frysning har Betydning for de unge Planter, hvis fine Rødder let sønderrives, idet Vandet bliver til Is og ud- vider sig, og paa visse Jordbundsarter spiller Opfrysning tillige en anselig Rolle, uden at man ganske har kunnet paavise, hvilke Egenskaber og Stoffer i Jorden der er Aarsag til dette Fænomen; mest udsatte for Opfrysning er Planterne vistnok paa Jord, der har en ringe Sammenhængskraft og en betydelig vandholdende Evne (Tørv, leret Sand). Af den frosne Jord kan Planten ikke optage Vand, medens der kan fordampe ret betydelige Mængder *) J. P. F. Bang: Om de nord- og vestjydske Klitters Beplantning (Tidsskrift for Skovbrug Bd. XII) S. 21.