70
ATMOSFÆREN.
fra den Del af Træet, der er over Jorden, selv om del er blad-
løst; i klar, tør Föraarsluft kan Planter af Løvtræ saaledes lage
kendelig Skade ved Udtørring; de stedsegrønne Naaletræer kan
dog lide langt mere, saa at de i klart Frostvejr endog kan blive
ganske gule.
For selve Jordbunden har Frosten en ikke ringe Betydning.
Fra den frosne Jord løber der intet Vand, og Frosten hemmer
Luftbevægelsen i Jorden. Jordvandet kan imidlertid afkøles
betydeligt under Nulpunktet uden at fryse og stivner da pludse-
lig, naar Isdannelsen paa en eller anden Maade indledes. Her-
ved frigøres en stor Mængde Varme, der i længere Tid kan
holde Jordens Temperatur oppe ved Nul. Ved Frysningen
sprænges Jorddelene fra hverandre, og Mineraliernes Vejrsmuld-
ring fremmes; Jorden skørnes, og Frosten begunstiger Dannel-
sen af den grynede, smuldrede Jord, der er saa gavnlig for
a b C d
tig. 28. Frostens Virkning paa Agern, a er ubeskadiget, b har faaet en sort
Randtone, c er tillige angrebet langs Frøbladenes Inderside, d er endnu stær-
kere beskadiget. Naturlig Størrelse.
Planterne. Frosten kommer altid senere inde i Skoven og i
den løvdækkede eller mosdækkede Jord end ude paa bar Mark
eller paa fast Vej. Ogsaa Optøningen foregaar langsomt i
Skoven.
Endelig paavirker Frosten Træfrøets Spireevne. Det fuld-
modne Frø i Hviletilstand kan vel taale anselige Kuldegrader,
men hvor Hvilen endnu ikke er indtraadt fuldstændigt, eller
hvor Spiringen er begyndt, vil Frøets Modstandsevne være
kendelig mindre, og med vort omskiftelige Vejr kan en Spiring
af Bøgeolden meget let begynde, thi hertil kræves kun en
Varmegrad af lidt over Frysepunktet. Ligeledes kan anselige
Mængder Agern dræbes af Kulden, naar denne bliver streng
og langvarig. Fig. 28 viser en Række Tværsnit af saadanne
frosne Agern, der er beskadigede i forskellig høj Grad. Det
bedste for Frø, der skal ligge Vinteren over paa Skovbunden,
er vistnok at blive dækket af et lille Jordlag eller i hvert Fald