ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
_______________________________ ____________ <80 ATMOSFÆREN. ved en Middeltemperatur af....... 10,7° 12.0° 17.0° fordampede i samme Tid......... 0.24 0.40 0.50 mm. *) Vort tørre Foraar gør Sandjorderne for tørre, men bidrager paa den anden Side til, at den svære Lerjord forholdsvis tidlig bliver »bekvem«. Træhandlerne ved god Besked med, at det runde Træ flækker værst og det oparbejdede tørrer bedst i Maanederne April—Maj. For Planternes Vedkommende er Forholdet næppe saa sim- pelt, da de til en vis Grad kan værne sig mod Virkningen af stærk Udtørring, saaledes at tør Luft ikke nødvendigvis med- fører en stærk Fordampning. I Regelen vil dette dog vist være Tilfældet **), Arten og Individet vil tilpasse sig efter Forholdene, og den stærke Fordampning vil bevirke, at Træets Indre maa udstyres rigeligt med Vandhaner, saaledes at det bliver porøst, »mildt«, let Træ. I fugtig Luft dannes der tungt Træ. Klimaet kan maaske være en medvirkende Aarsag til, at nordtysk Egetræ er blødere og lettere end dansk. Hvis Luften er tør og Jorden kold, saa at Træet fordamper stærkt, men kun i ringe Grad kan optage Vand, vil det udtørres og maaske endog visne. Den frodige Vækst, som vore Skovtræer ofte udviser nær ved Kysterne, vidner om, at rigelig Luftfugtighed i høj Grad kan bøde paa, at Nedbøren er lille. Som et Eksempel kan anføres Samsø, hvis Middeltemperatur er høj (7.6°), medens Nedbøren kun er meget ringe (55 ctm., i Tiaaret 1886—95 kun 52 ctm.), men den relative Fugtighed meget stor (for hele Aaret 86, for April—Juli 80.7). »Bøgeskoven er meget smuk og Væksten god, Kulturer lykkes altid godt. Nattefrost er næsten ukendt.«***) Det er foran fremhævet, at en stor relativ Fugtighed vil modvirke Fremkomsten af Nattefrost, og Erfaring stemmer altsaa her med Teorien. Omvendt viser det sig, at Luften d. 18 de—19 de Maj 1880, hvis Nattefrost er beskreven ovenfor (S. 62), var usæd- vanlig tør; Nedbøren for Maj Maaned var kun det halve af den normale, og i Vamdrup var den relative Fugtighed d. 18 de Maj kun 60.8, medens Maaneden gennemsnitlig havde 71.9; i hele Aaret 1880 havde Vamdrup kan tre Dage (alle i Juni), der vare mere tørre; Luftens absolutte Indhold af Vanddamp var d. 18 de Maj mindre end nogen anden Dag i de 9 Maaneder Marts—Oktober. Den relative Fugtighed varierer stærkt i Løbet af Døgnet, saaledes at den i Regelen er størst om Natten; men tillige skifter den stærkt fra Sted til Sted. Hoppe****) har paavist, at __________ *) F. Masure, refereret i Forschungen auf dem Gebiete der Agrikultur- Physik Bd. 4, 1881, S. 135. **) Jfr, Wollny’s Forsøg med Landbrugsplanter, smst. Bd. 18, 1895, S. 507. ***) Meddelt af O. Götzsche. ****) Mittlieilungen aus dem forstlichen Versuchswesen Österreichs, H. XX, 1895.