Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_______________________________ ____________
<80
ATMOSFÆREN.
ved en Middeltemperatur af....... 10,7° 12.0° 17.0°
fordampede i samme Tid......... 0.24 0.40 0.50 mm. *)
Vort tørre Foraar gør Sandjorderne for tørre, men bidrager
paa den anden Side til, at den svære Lerjord forholdsvis tidlig
bliver »bekvem«. Træhandlerne ved god Besked med, at det
runde Træ flækker værst og det oparbejdede tørrer bedst i
Maanederne April—Maj.
For Planternes Vedkommende er Forholdet næppe saa sim-
pelt, da de til en vis Grad kan værne sig mod Virkningen af
stærk Udtørring, saaledes at tør Luft ikke nødvendigvis med-
fører en stærk Fordampning. I Regelen vil dette dog vist være
Tilfældet **), Arten og Individet vil tilpasse sig efter Forholdene,
og den stærke Fordampning vil bevirke, at Træets Indre maa
udstyres rigeligt med Vandhaner, saaledes at det bliver porøst,
»mildt«, let Træ. I fugtig Luft dannes der tungt Træ. Klimaet
kan maaske være en medvirkende Aarsag til, at nordtysk Egetræ
er blødere og lettere end dansk. Hvis Luften er tør og Jorden
kold, saa at Træet fordamper stærkt, men kun i ringe Grad
kan optage Vand, vil det udtørres og maaske endog visne.
Den frodige Vækst, som vore Skovtræer ofte udviser nær ved
Kysterne, vidner om, at rigelig Luftfugtighed i høj Grad kan
bøde paa, at Nedbøren er lille.
Som et Eksempel kan anføres Samsø, hvis Middeltemperatur er
høj (7.6°), medens Nedbøren kun er meget ringe (55 ctm., i Tiaaret
1886—95 kun 52 ctm.), men den relative Fugtighed meget stor (for
hele Aaret 86, for April—Juli 80.7). »Bøgeskoven er meget smuk
og Væksten god, Kulturer lykkes altid godt. Nattefrost er næsten
ukendt.«***) Det er foran fremhævet, at en stor relativ Fugtighed
vil modvirke Fremkomsten af Nattefrost, og Erfaring stemmer altsaa
her med Teorien. Omvendt viser det sig, at Luften d. 18 de—19 de
Maj 1880, hvis Nattefrost er beskreven ovenfor (S. 62), var usæd-
vanlig tør; Nedbøren for Maj Maaned var kun det halve af den
normale, og i Vamdrup var den relative Fugtighed d. 18 de Maj kun
60.8, medens Maaneden gennemsnitlig havde 71.9; i hele Aaret 1880
havde Vamdrup kan tre Dage (alle i Juni), der vare mere tørre;
Luftens absolutte Indhold af Vanddamp var d. 18 de Maj mindre end
nogen anden Dag i de 9 Maaneder Marts—Oktober.
Den relative Fugtighed varierer stærkt i Løbet af Døgnet,
saaledes at den i Regelen er størst om Natten; men tillige
skifter den stærkt fra Sted til Sted. Hoppe****) har paavist, at
__________
*) F. Masure, refereret i Forschungen auf dem Gebiete der Agrikultur-
Physik Bd. 4, 1881, S. 135.
**) Jfr, Wollny’s Forsøg med Landbrugsplanter, smst. Bd. 18, 1895, S. 507.
***) Meddelt af O. Götzsche.
****) Mittlieilungen aus dem forstlichen Versuchswesen Österreichs, H. XX, 1895.