Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LUFTENS RELATIVE FUGTIGHED.
81
Luftens Fugtighed paavirkes kendeligt af Jordbundsdækket
(Græs, Brak, Grus osv.); Hamberg fandt en klar rolig August-
aften Kl. 10 paa en Bakke 4 Fod over Jorden en relativ Fug-
tighed af 79, men paa en Eng nær ved Fyrisaa 83 og samme
Sted, dog nær ved Jorden, 97. I Skoven fandt han en noget større
relativ Fugtighed end udenfor, og Forskellen var størst, omtrent
4, om Sommeren. Ebermayer fremhæver, at Skovl Liftens rela-
tive Fugtighed i Almindelighed stiger med Bevoksningens Tæt-
hed. I tæt sluttet Ungskov er den gennemsnitlig langt større
end i gamle Bevoksninger, livor Vinden har lettere Adgang.
Den største Forskel viser sig efter stærk Regn, hvor Luften i
Ungskov ofte i længere Tid vedbliver at være mættet eller
holder sig meget nær ved Mætningspunktet*).
Luftens Fugtighed har vistnok en ikke ringe Betydning for Træ-
arternes Udbredelse. Saaledes forekommer en Række af vore Løv-
træer: Ask, Æretræ, Navr, Avnbøg, Ælm, Lind, gennemgaaende langt
mere udbredte i vore Kystskove end inde i Landet, og det samme
gælder om talrige Buskvækster, ikke blot som bekendt Kristtorn,
men ogsaa Vedbend, Rosenarter og Brombær, Benved og Snebolle.
Muligvis har Kysternes milde Vinter ogsaa sin Betydning for denne
Fordeling, men Fugtighedens Indflydelse viser sig tydeligt i den
store Frodighed, hvormed Planterne vokser, saavel som i det store
Antal al Individer, den selskabelige Optræden inden for samme Art.
Nedbør og Luftfugtighed har ikke blot Betydning for Træerne
og for Jordbunden, men ogsaa for det Dyreliv, der findes i Jorden,
og for de Omsætninger, der foregaar i denne. Allerede for over
20 Aar siden liar Emeis**) fremhævet, at Halvøens fugtige Klima
maa udsætte Jordbunden stærkt for Mordannelse, og vi anser det
for sandsynligt, at det først og fremmest er Studiet af de meteoriske
Forhold, der kan give os Svar paa de tidligere (S. 46) fremsatte
Spørgsmaal: hvorfor opstaar der Mor det ene Sted, men ikke det
andet, skønt Jordbundsforholdene er ens? hvorfor dannes der »Skov-
stjernemor« i Nordsjællands Bøgeskove, men »Konvalmor« i syd-
ligere Egne af Landet? Muligvis er det afgørende ikke blot Luft
fugtighedens, Temperaturens og Nedbørens Størrelse, men ogsaa
deres Fordeling paa de enkelte Aarstider. Vestjylland har jo (S. 72)
særdeles megen Efteraarsregn, og medens Fugtighed i Forbindelse
med Varme fremmer Omsætningen af Humusstofferne, begunstiges
Tørvedannelse ved Kombinationen Fugtighed og Kølighed. Ogsaa
Vindens Indvirkning paa Jordbunden (jfr. S. 88) kan have Betydning
i saa Henseende. Mere end Gisninger er man for Øjeblikket næppe
i Stand til at opstille paa disse Omraader, men de kan dog maaske
*) E. Ebermayer: Die Beschaffenheit der Waldluft, 1885, S. 66. Jfr. C. H.
Schrøders Beskrivelse af en Skov, i hvilken Vinden ikke kan faa Indpas,
»der møder man den ægte fugtige Skovluft« (Tidsskrift for Skovvæsen 1890 B,
S. 62).
**) Waldbauliche Forschungen und Betrachtungen, 1875, S. 28.
6