ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
LUFTENS RELATIVE FUGTIGHED. 81 Luftens Fugtighed paavirkes kendeligt af Jordbundsdækket (Græs, Brak, Grus osv.); Hamberg fandt en klar rolig August- aften Kl. 10 paa en Bakke 4 Fod over Jorden en relativ Fug- tighed af 79, men paa en Eng nær ved Fyrisaa 83 og samme Sted, dog nær ved Jorden, 97. I Skoven fandt han en noget større relativ Fugtighed end udenfor, og Forskellen var størst, omtrent 4, om Sommeren. Ebermayer fremhæver, at Skovl Liftens rela- tive Fugtighed i Almindelighed stiger med Bevoksningens Tæt- hed. I tæt sluttet Ungskov er den gennemsnitlig langt større end i gamle Bevoksninger, livor Vinden har lettere Adgang. Den største Forskel viser sig efter stærk Regn, hvor Luften i Ungskov ofte i længere Tid vedbliver at være mættet eller holder sig meget nær ved Mætningspunktet*). Luftens Fugtighed har vistnok en ikke ringe Betydning for Træ- arternes Udbredelse. Saaledes forekommer en Række af vore Løv- træer: Ask, Æretræ, Navr, Avnbøg, Ælm, Lind, gennemgaaende langt mere udbredte i vore Kystskove end inde i Landet, og det samme gælder om talrige Buskvækster, ikke blot som bekendt Kristtorn, men ogsaa Vedbend, Rosenarter og Brombær, Benved og Snebolle. Muligvis har Kysternes milde Vinter ogsaa sin Betydning for denne Fordeling, men Fugtighedens Indflydelse viser sig tydeligt i den store Frodighed, hvormed Planterne vokser, saavel som i det store Antal al Individer, den selskabelige Optræden inden for samme Art. Nedbør og Luftfugtighed har ikke blot Betydning for Træerne og for Jordbunden, men ogsaa for det Dyreliv, der findes i Jorden, og for de Omsætninger, der foregaar i denne. Allerede for over 20 Aar siden liar Emeis**) fremhævet, at Halvøens fugtige Klima maa udsætte Jordbunden stærkt for Mordannelse, og vi anser det for sandsynligt, at det først og fremmest er Studiet af de meteoriske Forhold, der kan give os Svar paa de tidligere (S. 46) fremsatte Spørgsmaal: hvorfor opstaar der Mor det ene Sted, men ikke det andet, skønt Jordbundsforholdene er ens? hvorfor dannes der »Skov- stjernemor« i Nordsjællands Bøgeskove, men »Konvalmor« i syd- ligere Egne af Landet? Muligvis er det afgørende ikke blot Luft fugtighedens, Temperaturens og Nedbørens Størrelse, men ogsaa deres Fordeling paa de enkelte Aarstider. Vestjylland har jo (S. 72) særdeles megen Efteraarsregn, og medens Fugtighed i Forbindelse med Varme fremmer Omsætningen af Humusstofferne, begunstiges Tørvedannelse ved Kombinationen Fugtighed og Kølighed. Ogsaa Vindens Indvirkning paa Jordbunden (jfr. S. 88) kan have Betydning i saa Henseende. Mere end Gisninger er man for Øjeblikket næppe i Stand til at opstille paa disse Omraader, men de kan dog maaske *) E. Ebermayer: Die Beschaffenheit der Waldluft, 1885, S. 66. Jfr. C. H. Schrøders Beskrivelse af en Skov, i hvilken Vinden ikke kan faa Indpas, »der møder man den ægte fugtige Skovluft« (Tidsskrift for Skovvæsen 1890 B, S. 62). **) Waldbauliche Forschungen und Betrachtungen, 1875, S. 28. 6