ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
82 ATMOSFÆREN. have Værdi ved at danne Udgangspunkter for et indgaaende Studium af de saare vigtige Spørgsmaal. Gennem Hugst og Kultur, Valg af Træart og Driftsform kan vi rimeligvis i høj Grad paavirke den relative Fugtighed og der- igennem Træernes Vækst, men da denne klimatiske Faktor er saa afhængig af rent lokale Forhold og vistnok varierer langt stærkere i Skoven end ude paa Marken, har den ikke i samme Grad som andre meteorologiske Forhold været Genstand for Iagttagelse. Den Del af Nedbøren, der trænger ned i Jorden, bliver lier optaget i Hulrummene eller overtrækker .lorddelene med fine Hinder af Vand, hvilket gør Jorden henholdsvis vaad eller fug- tig. Begge Former af Vand kaldes under et for Jordvandet. Jordens vandholdende Evne er imidlertid højst forskellig, saaledes at den stiger med Jorddelenes Finhed og Jordens Po- røsitet. Tuxen fandt følgende vandholdende Evne, beregnet efter Vægt, for stenfri Hedejord fra Bakkeø: Lyngskjold 138, Blysand 32, Rødjord 60, Undergrund (Rødsand) 38. Efter 18 Timers Henliggen i Luften indeholdt Lagene henholdsvis 29, 4.5, 12.5 og 8.5 Vægtdele Vand. Jordens Skørning nedsætter den vandholdende Evne, men en meget stærk Sammentrykning kan virke i samme Retning; derimod vil et maadeholdent Tryk forøge den vandholdende Evne: ved at tromle og klappe Jorden i Saabede bidrager man lil at bevare den høje Grad af Fugtig- hed, der kræves til Frøets Spiring. Jorden kan optage betydelig mere Vand, end den formaar at fastholde, at unddrage fra Paavirkning af Tyngdens Love. Vandets Indtrængen og Gang igennem Jorden til- tager med Kornenes Størrelse, men hemmes af Sten; jo tættere Lejringen er, desto vanskeligere trænger Vandet igennem, og hvis Jorden er lagdelt, f. Eks. Ler og Sand, er det de fineste, tætteste Lag, der paavirker Vandbevægelsen stærkest: tæt sam- menpakket Blysand og tørveagtig Al gennemtrænges ikke let af Vandet, og et ganske tyndt Lerlag kan holde Vand i en Brønd. Naar det øvre Jordlag er meget tørt, saa at alle Hulrum er luftfyldte, kan det hindre Vandets Indtrængen i høj Grad: der kan staa Vandpytter i dybt Støv paa en Landevej. Fugtig Sandjord og Grusjord gennemvædes temmelig hurtigt og jævnt; i den faste Lerjord trænger Vandet især ned gennem Rør, del- er dannede af Regnormene eller af Planternes Rødder. Ujævnhed forøger Fordampningen fra Overfladen af vaad Jord, men paa den anden Side tørrer den brudte Flade hurtigt og danner da et skærmende Dække; ved Bearbejdning af