Haandbog I Skovbrug
Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann
År: 1898-1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 788
UDK: 634 Hau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JORDVANDET.
83
Overfladen vil Vandholdigheden i den svære Jord altsaa blive
reguleret, saa at den nærmer sig til en passende Middelvej, og
Betydningen af Lugning ligger ikke blot i, at man fjerner
Ukrudtet, der konkurrerer med Skovplanterne om Lyset, om
Vand og andre Næringsstoffer, men ogsaa i den Bearbejdning
af Jorden, der følger med Lugningen. Sten i Jorden nedsætter
Fordampningen kendeligt, i hvert Fald i de lette Jorder. Fra
vandmættet Jord kan der fordampe betydelig niere Vand end
fra en lige saa stor Vandflade. De forskellige .Jordbundsarter
kan udtørres i højst forskellig Grad; vestjydsk Klitsand udtørres
endog undertiden saa stærkt, at det kun indeholder 1.5 pCt.
Vand, og selv under gunstige Forhold naar dets Vandmængde
ikke op over 9 pCt. Alløgne Sande viste sig at indeholde 2—5
pCt. Vand; Lerjord derimod indeholder almindelig 10—20 pCt.
Ved at holde Jorden fri for Ukrudt og dækket af Løv eller
Mos bevarer man bedst en passende Fugtighedsgrad i de øvre
Lag. Ligeledes bidrager det til at bevare denne, at Jordens
Bygning er grynet og smuldret, hvilket for en væsentlig Del
skyldes Dyrelivet i Jordbunden, men ogsaa kan fremkaldes ved
anden Bearbejdning. I Planteskoler vil en Dækning af Jorden
med Mos eller Løv kunne spare os baade Lugning og Vanding.
Et meget tykt Lag af Løv eller Mos vil dog, som ovenfor (S. 25)
omtalt, i hvert Fald til Tider virke udtørrende ved at holde
Smaaregn ude fra Jordbunden.
Hvis en ubevokset Jordflade henligger udsat for Vind og
Vejr uden noget beskyttende Dække, vil den efterhaanden blive
fast og tæt. Delte kan vel til Dels skyldes Dyrelivets Tilbage-
gang; men tillige staar vi dog her over for en rent mekanisk
Virkning af Regnen, hvis Draaber slaar Jorden sammen med
en betydelig Magt, især hvor Nedbøren falder som stærke Regn-
skyl og i stærk Blæst; en fin »mild« Støvregn derimod skørner
rimeligvis Jorden, idet Humuspartiklerne bulner stærkt ud;
Regnen virker her paa lignende Maade som Frost om Vinteren.
Paa dette som paa flere andre Punkter øver Skoven en
mægtig Virkning paa Jordbundens Fugtighed. Den slut-
tede Skovbevoksning opfanger en anselig Del af Nedbøren, for-
holdsvis mest ved Smaaregn og Sne, og naar Træerne er løv-
bærende. Af den Regn, der rammer Trækronerne, naar ofte
kun Halvdelen, undertiden kun en Tredjedel, ned til Jorden, og
Regndagenes Antal kan her være reduceret til det halve. Den
Nedbør, der naar Jorden, kommer ikke som Plaskregn; den fin-
deles, drypper, stænker og løber ned til Jorden paa en Maade,
der er noget afhængig af Træernes Kronebygning. Hoppe
6*