Haandbog I Skovbrug

JORDVANDET. 83 Overfladen vil Vandholdigheden i den svære Jord altsaa blive reguleret, saa at den nærmer sig til en passende Middelvej, og Betydningen af Lugning ligger ikke blot i, at man fjerner Ukrudtet, der konkurrerer med Skovplanterne om Lyset, om Vand og andre Næringsstoffer, men ogsaa i den Bearbejdning af Jorden, der følger med Lugningen. Sten i Jorden nedsætter Fordampningen kendeligt, i hvert Fald i de lette Jorder. Fra vandmættet Jord kan der fordampe betydelig niere Vand end fra en lige saa stor Vandflade. De forskellige .Jordbundsarter kan udtørres i højst forskellig Grad; vestjydsk Klitsand udtørres endog undertiden saa stærkt, at det kun indeholder 1.5 pCt. Vand, og selv under gunstige Forhold naar dets Vandmængde ikke op over 9 pCt. Alløgne Sande viste sig at indeholde 2—5 pCt. Vand; Lerjord derimod indeholder almindelig 10—20 pCt. Ved at holde Jorden fri for Ukrudt og dækket af Løv eller Mos bevarer man bedst en passende Fugtighedsgrad i de øvre Lag. Ligeledes bidrager det til at bevare denne, at Jordens Bygning er grynet og smuldret, hvilket for en væsentlig Del skyldes Dyrelivet i Jordbunden, men ogsaa kan fremkaldes ved anden Bearbejdning. I Planteskoler vil en Dækning af Jorden med Mos eller Løv kunne spare os baade Lugning og Vanding. Et meget tykt Lag af Løv eller Mos vil dog, som ovenfor (S. 25) omtalt, i hvert Fald til Tider virke udtørrende ved at holde Smaaregn ude fra Jordbunden. Hvis en ubevokset Jordflade henligger udsat for Vind og Vejr uden noget beskyttende Dække, vil den efterhaanden blive fast og tæt. Delte kan vel til Dels skyldes Dyrelivets Tilbage- gang; men tillige staar vi dog her over for en rent mekanisk Virkning af Regnen, hvis Draaber slaar Jorden sammen med en betydelig Magt, især hvor Nedbøren falder som stærke Regn- skyl og i stærk Blæst; en fin »mild« Støvregn derimod skørner rimeligvis Jorden, idet Humuspartiklerne bulner stærkt ud; Regnen virker her paa lignende Maade som Frost om Vinteren. Paa dette som paa flere andre Punkter øver Skoven en mægtig Virkning paa Jordbundens Fugtighed. Den slut- tede Skovbevoksning opfanger en anselig Del af Nedbøren, for- holdsvis mest ved Smaaregn og Sne, og naar Træerne er løv- bærende. Af den Regn, der rammer Trækronerne, naar ofte kun Halvdelen, undertiden kun en Tredjedel, ned til Jorden, og Regndagenes Antal kan her være reduceret til det halve. Den Nedbør, der naar Jorden, kommer ikke som Plaskregn; den fin- deles, drypper, stænker og løber ned til Jorden paa en Maade, der er noget afhængig af Træernes Kronebygning. Hoppe 6*