ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
84 ATMOSFÆREN. fandt, at følgende Procenter af den paa bar Mark faldende Ned- bør naaede ned gennem ældre Bevoksninger af Rødgran, Skov- fyr og løvbærende Bøg. Kr. betyder den Mængde Regn, der drypper ned gennem Kronen, St. den, der løber ned ad Stam- men*). — Ikke blot Regnen findeles; ogsaa Sneen lægger sig jævnt i Skoven. Nedbørens Storreise under Rødgran under Skovfyr under Bøg Kr. St I alt Kr. St. I alt Kr. St. 1 alt under 5 mm. 29.2 0.0 29.2 51.5 0.0 51.5 53.3 8.7 62.0 5—10 » 43.1 0.1 43.2 61.9 0.0 61.S) 61.3 15.0 76.3 10—15 » 54.9 0.7 55.6 76.G 0.1 76.7 64.5 16.3 80.8 15—20 » 67.0 2.1 69.1 74.6 0.7 75.3 65.8 20.S) 86.7 over 20 » 71.2 4.8 76.0 89.8 1.8 91.6 68.9 20.7 89.6 I alt 56.6 2.3 58.9 75.5 0.7 76.2 63.7 16.8 80.5 Skovbundens Dække af Urter, Løv og Mos bidrager yder- ligere til at formindske den Hastighed, hvormed Nedbøren naar den egentlige Jordbund, men fra selve denne fordamper der langt mindre i Skov end paa aaben Mark. Hamberg fandt saaledes, at der fra en Vandflade, udsat for Sol og Regn, i Maj —September fordampede tre Gange saa meget paa aaben Mark som i tæt Skov, medens Forholdet i mindre tæt Skov var som 5 til 2. Træerne og Skovurterne forbruger imidlertid ligesom anden Plantevækst store Mængder Vand, saaledes at Skovjorden undertiden, især efter lange Tørkeperioder, kan være mere tør end den skovblottede Jord. Fordampningen fra Sne er meget betydelig paa aaben Mark, men kun halvt saa stor i sluttet Naaleskov. Den Del af Nedbøren, der trænger ned i Jorden uden at fordampe eller fastholdes af Jorddelene, synker ned i dybere Lag og danner Grundvandet. Herfra kan Overlaget atier i tørre Perioder blive forsynet med en Del Vand, der løftes op ved Haarrørsvirkningen og saaledes kan komme Plantevæksten til gode, medens paa den anden Side højtstaaende Grundvand gør Jorden kold og hemmer Træernes Vækst, især naar de bliver ældre. Paavirkningen afhænger i høj Grad af Træarten, men ogsaa af Træernes Alder, hvilket f. Eks. kan ses i Konge- lunden paa Amager, hvor Grundvandet kun staar en Fod fra Overfladen; medens unge Ædelgraner her udviser en særdeles *) E. Hoppe: Regenmessung unter Baumkronen (Mittheilungen aus dem forst- lichen Versuchswesen Österreichs H. XXI, 1896, S. 69).