Elektrisk Lys

11 naar de først ere opvarmede. I Lamperne er der derfor en særlig elektrisk Forvarmer, der har den Bestemmelse at opvarme det egentlige Glødelegeme saa. meget, at Strømmen kan gaa derigennem. Saasnart Strømmen i Glødelegemet har naaet sin rigtige Styrke, afbryder en lille Elektromagnet automatisk Strømmen i Forvarmeren. Da Metaliltets Ledningsevne tiltager stærkt med stigende Temperatur, vilde Strømstyrken i Stiften af sig selv meget snart blive saa stærk, at Stiften smeltede, hvis der ikke i Strømkredsen var anbragt en fast Modstands- spiral med en Modstand af omtrent x/4 af Stiftens. Mod- standen og den lille Elektromagnet ere anbragte i en Hætte over Lampen. Glødestiften med Forvarmer er omgivet af en rund Glasklokke, der ikke slutter lufttæt. Hele Lampen har et tiltalende Udseende og ligner en meget lille Buelampe. Stiften kan holde ud at brænde i 400 Timer, før Lysstyrken er aftaget 25 °/o. I Be- gyndelsen bruger Lampen kun 1.65 Watt pr. Hefnerlys, efter 400 Timer 1.97 Watt pr. Hefnerlys. Elektrisk Buelys. IV. Lysbuefænomenet. I almindelige Buelamper be- nyttes kunstigt fremstillede, haarde Kulstænger. Over- kullet forbindes i Regelen med den positive Ledning og er tykkere end Underkullet, der forbindes med den nega- tive Ledning. Ofte har det positive Kul indvendig en saakaldet „Væge“ af en løsere Masse, medens det nega- tive altid er ens helt igennem (homogent). Buedannelsen indledes derved, at Kullene bringes til Berøring og der- efter strax fjærnes et lille Stykke fra hinanden. Naar Lampen har brændt nogen Tid, antage de to Kulspidser karakteristiske Former. Det positive Kul brænder til som en afstumpet Kegle med en Fordyb- ning i Midten, som kaldes Krateret. Det negative Ku] danner ogsaa en afstumpet Kegle, men ovenover denne er der en Top, som vender mod Krateret. Mellem