Elektrisk Lys

14 sin Ende af en Snor, som gaar over en Tridse. Denne er ved Tandhjulsforbindelser forbundet med et Vindfang v, der normalt stoppes Fig. 2. af et Anslag a. Hele Galgen med Tridse, Tandhjul og Vind- fang kan vippe et lille Stykke til begge Sider om en Axe o. Den holdes i sin normale Stil- ling af en Fjeder f og af Elek- tromagneten, hvis Polsko P trækker i Ankeret A. Hvis Spændingen mellem Kullene netop er den rigtige, holde de to Tiltrækninger fra Fjederen og Elektromagneten hinanden i Ligevægt. Efter- haanden som-Kullene brænde bort, har Spændingen Tendens til at stige, Elektromagneten faar Overtaget og vipper Galgen et lille Stykke til højre, hvor- ved Overkullet sænkes og Un- derkullet hæves, indtil Spæn- dingen atter er den rigtige. Er Galgen ved denne Bevægelse kommet saa langt til højre, at Vindfanget slipper Anslaget, falde Kullene et lille Stykke mod hinanden. Spændingen synker der- ved ganske lidt, Fjederen faar Overtaget over Elektro- magneten og fører atter Galgen over til venstre, saa at Vindfanget stopper. Medens Shuntlamper regulere paa konstant Spæn- ding, ere Differentiallamp er, som nu mere og mere benyttes, hvor flere Lamper brænde i Række, indrettede saaledes, at Forholdet mellem Spændingen og Strøm- styrken holdes konstant. De have da i Regelen to Elek- tromagneter, en med faa tykke Vindinger, som Hoved- strømmen gaar igennem, og en med mange tynde Vin- dinger, der ganske som i Shuntlampén ligger som en Sideledning udenom Buen. De to Elektromagneter trække