Elektrisk Lys
Forfatter: Absalon Larsen
År: 1902
Forlag: Sally B. Salomons Bogtrykkeri
Sider: 16
UDK: T.B. 631.32.
Grundrids ved folkelig Universitetsundervisning nr. 61.
Bogladepris 20 Øre.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
af elektrisk Energi langt mere Lys end Glødelamper.
I følgende Tabel er opført forskellige praktisk brugelige
Strømstyrker og Buelængder med tilhørende Spændinger
samt Lysstyrken, der dog kun maa betragtes som en
praktisk Middelværdi, da den i betydelig Grad afhænger
af Kullenes Beskaffenhed.
Ampere Volt Buelængde mm. Største Lysstyrke ' H. E. Hemisfærisk Lysstyrke H. E. Sfærisk Lysstyrke H.É.
4 42 1,5 370 200 100
6 43 2 690 375 187
8 44 2,5 1070 585 292
10 45 3 1480 810 405
12 46 3,5 1950 1060 530
16 47 4 2400 1610 805
20 48 4,5 4000 2180 1090
Hvor man i Belysningsnættet benytter en Spænding
paa 110 Volt, brænde i Regelen to Lamper i Række
med en fælles Modstand. Ved Beregningen af den virke-
lig forbrugte Energi maa man derfor pr. Lampe regne
med en Spænding af 55 Volt.
Regner man endvidere med den hemisfæriske Lys-
styrke, bliver Resultatet, at en 4 Amperes Buelampe
forbruger l,i Watt, en 10 Amperes Buelampe 0,68 Watt
og en 20 Amperes Buelampe 0,5 Watt pr. Hefnerlys.
Reguleringen. Enhver Buelampe har en Meka-
nisme, der automatisk regulerer Kullenes Afstand. I
Fig. 2 er skematisk fremstillet en saakaldt Shunt-
lampe. Strømmen kommer ind øverst til højre. Ved
p deler den sig i Hovedstrømmen, der gaar gennem Lys-
buen, og en svag Strøm, Shuntstrømmen, der gaar gen-
nem Elektromagneten M. Ved m forene de to Strømme
sig igen og gaa ud øverst til venstre.
Kullene ere fæstede i Kulholdere, der hænge i hver