Elektrisk Lys

Forfatter: Absalon Larsen

År: 1902

Forlag: Sally B. Salomons Bogtrykkeri

Sider: 16

UDK: T.B. 631.32.

Grundrids ved folkelig Universitetsundervisning nr. 61.

Bogladepris 20 Øre.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 20 Forrige Næste
13 af elektrisk Energi langt mere Lys end Glødelamper. I følgende Tabel er opført forskellige praktisk brugelige Strømstyrker og Buelængder med tilhørende Spændinger samt Lysstyrken, der dog kun maa betragtes som en praktisk Middelværdi, da den i betydelig Grad afhænger af Kullenes Beskaffenhed. Ampere Volt Buelængde mm. Største Lysstyrke ' H. E. Hemisfærisk Lysstyrke H. E. Sfærisk Lysstyrke H.É. 4 42 1,5 370 200 100 6 43 2 690 375 187 8 44 2,5 1070 585 292 10 45 3 1480 810 405 12 46 3,5 1950 1060 530 16 47 4 2400 1610 805 20 48 4,5 4000 2180 1090 Hvor man i Belysningsnættet benytter en Spænding paa 110 Volt, brænde i Regelen to Lamper i Række med en fælles Modstand. Ved Beregningen af den virke- lig forbrugte Energi maa man derfor pr. Lampe regne med en Spænding af 55 Volt. Regner man endvidere med den hemisfæriske Lys- styrke, bliver Resultatet, at en 4 Amperes Buelampe forbruger l,i Watt, en 10 Amperes Buelampe 0,68 Watt og en 20 Amperes Buelampe 0,5 Watt pr. Hefnerlys. Reguleringen. Enhver Buelampe har en Meka- nisme, der automatisk regulerer Kullenes Afstand. I Fig. 2 er skematisk fremstillet en saakaldt Shunt- lampe. Strømmen kommer ind øverst til højre. Ved p deler den sig i Hovedstrømmen, der gaar gennem Lys- buen, og en svag Strøm, Shuntstrømmen, der gaar gen- nem Elektromagneten M. Ved m forene de to Strømme sig igen og gaa ud øverst til venstre. Kullene ere fæstede i Kulholdere, der hænge i hver