Elektrisk Lys
Forfatter: Absalon Larsen
År: 1902
Forlag: Sally B. Salomons Bogtrykkeri
Sider: 16
UDK: T.B. 631.32.
Grundrids ved folkelig Universitetsundervisning nr. 61.
Bogladepris 20 Øre.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Elektrisk Glødelys.
I.
Det fysiske Grundlag. Alle faste Legemer lyse,
naar de holdes opvarmede til en tilstrækkelig høj Tempe-
ratur.
Hvor stærkt de lyse, afhænger væsentligt af, hvor
høj Temperaturen er. Allerede ved forholdsvis lave
Temperaturer udsendes Straaler; men det er endnu ikke
saadanne, som kunne opfattes af Øjet, derimod føles de
som Varme af Huden. Med stigende Temperatur bliver
Udstraalingen stærkere, og der kommer flere og flere
Slags Straaler til; ved omtrent 525° blive de faste Le-
gemer røde. Ved endnu højere Temperatur kommer der
efterhaanden desuden kendelige Mængder orange, gule,
grønne, blaa og violette Straaler med. og det glødencle
Legeme bliver mere og mere hvidt at se til.
I almindelige elektriske Glødelamper er Lysgiveren
en indeni en lufttom Glasbeholder anbragt Kultraad, som
holdes opvarmet til høj Temperatur derved, at der sendes
en elektrisk Strøm igennem den. Den elektriske Strøm
udvikler nemlig stadig Varme i de Ledere, som den gaar
igennem. I samme øjeblik Strømmen sluttes, begynder
Traadens Temperatur at stige og naar i Løbet af ganske
kort Tid en saadan Værdi, at Traaden ved denne Tempe-
ratur netop kan afgive til Omgivelserne lige saa megen
Varme, som den modtager fra Strømmen. Hvis Traaden
var omgivet af Luft, vilde en stor Del af Varmen ledes
bort til Luften og følgelig være spildt. Bl. a. af den
Grund er Lampen pumpet lufttom, hvorved praktisk talt
alt Varmetab ved Ledning er udelukket. Traaden er
derfor henvist til at afgive Varmen i Form af Straaler.
Afset herfra er det nødvendigt, at Lampen er lufttom,
da Traaden ellers vilde brænde over.
Som før omtalt er kun en Del af Straalerne lysende.