Elektrisk Lys

4 Hovedparten er stadig usynlige Varme strå al er. Jo højere Temperaturen stiger, desto større en Del udgør Lys- straalerne af den hele Straaling, og desto mere økono- misk er Lampen. I elektriske Glødelamper kan man omtrent regne med, at 1/so af Straalingen er Lysstraaler; i Buelamper er Forholdet noget gunstigere; men det vil ses, at der endnu er langt frem til den ideale Lampe, som selvfølgelig aldrig kan naas, hvor al den udviklede Varme omsættes til lysende Straaler. Lysstyrke, Elektricitetsforbrug og Varig- hed. I Praxis maales en Lampes Lysstyrke i Forhold til en eller anden vilkaarlig valgt Lysenhed. I det føl- gende menes der stadig Hefnerenheder, naar det siges, at Lampen giver saa og saa mange Lys. Det er i Re- gelen ligeledes Hefnerenheder, der menes, naar der paa en Glødelampe staar skrevet et Tal for Lysstyrken; dette gii lder i hvert Fald alle Glødelamper fra tyske Fabrikker, Det ældre tyske Normallys var. . = 1,2 HE. Det engelske Normallys er 1 14 h.E. Det franske „bougie decimale" er = 1,13 H.E. Den elektriske Energi, som tilføres Lampen, maales i Watt, hvorved forstaas Produktet af Spændingen udtrykt i Volt og Strømstyrken udtrykt i Ampere. Paa Lampen staar der i Regelen foruden det Tal, som udtrykker Lys- styrken, tillige skrevet et Tal, som angiver den Spænding i Volt, ved hvilken Lampen er bestemt til at brænde. Ved elektriske Lysanlæg er de mest benyttede Spændinger 65 Volt, 110 Volt eller 220 Volt; til enhver af disse Spændinger fabrikeres der særlige Lamper. Jo højere Spænding, Lampen ér bestemt til at brænde ved, desto længere er Traaden. I 65 Volts Lamper danner Traaden som oftest kun en enkelt hesteskoformet Bøjle. I 110 Volts Lamper er Traaden bøjet rundt i en stor Krølle, og i 220 'Volts Lamper er Traaden bøjet rundt i flere Krøller. De mest brugelige Lysstyrker ere 10, 16, 25 og 32 Lys. Jo stærkere Lys Lampen skal give, desto tykkere er Traaden, og desto mere Strøm bruger