Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

9 Naar Cementen først er størknet, beror dens videre Hærdning hovedsagelig paa Udskillelse af smaa Krystaller af Kalciumhydroxyd □: Kalk af samme kemiske Sammen- sætning som læsket Kalk. Kalciumhydroxyd er som bekendt meget tilbøjelig til at optage Kulsyreanhydrid fra Luften og omdanne sig til Kalciumcarbonat, og en saadan Omdannelse sker der ogsaa i Betonen overalt, hvor denne er i Berøring med Luften. Da Kulsyreanhydridet, som er en af de værste Rustfrembringere, saaledes optages af Kalken, forhindres den i at angribe Jærnet. Dette Forhold er godt kendt; naar man f. Ex. har renset tynde Jærnplader med Syre og derpaa neutraliseret med Kalkmælk, lader man ofte Kalken sidde paa under Pladernes Forsendelse for derved at beskytte dem mod Rust. Her er Beskyttelsen imidlertid en ren foreløbig; naar det tynde Kalklag er blevet omdannet til Kalcium- carbonat, ophører den. Den Slutning ligger da nær, at ogsaa Jærnet i Betonen kun er beskyttet, indtil Karbonatdannelsen naar ind til det, og denne Tanke virker jo strax lidt uhyggeligt. Imid- lertid tør man vist gaa ud fra, at naar Betonen er frem- stillet tilstrækkelig tæt, vil dens Porer yderligere blive stoppet ved Karbonatdannelsen, saaledes at denne standser af sig selv et Stykke indenfor Overfladen. Der er derfor næppe Grund til at nære Ængstelse i denne Retning, indtil nu foreligger der kun gode Erfaringer. Skulde det mod Forventning vise sig, at* Jærnet efter en længere Aarrække begynder at fortæres, saa vilde det naturligvis være højst uheldigt; men noget Dødsstød for Jærnbetonen bliver det næppe, dertil har den for mange gode Egenskaber. Ved at fluatere Betonens Overflade eller ved andre Midler, vil det sikkert lykkes at komme ud over det vanskelige Punkt.