Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

10 2. Adhæsionen mellem Jærn og- Beton. Cementmørtel hæfter overordentlig stærkt til Omgivel- serne og de Genstande, der er indstøbt i den. Trækker man Beton over, gaar Brudlinien tværs gennem Kalk- stenene og kun sjældent langs deres Overflade. Adhæsionen er desto større, jo finere Cementen er malet og jo federe Blandingsforholdet er. Cementmørtels Adhæsion til Jærn angives i I Fl I Atmosfærer eller kg/cm2, idet man bestemmer den ■i.ll.-L Kraft, der skal til for at trække eller trykke en indstøbt Jærnstang ud af en Betonklods og divi- ! derer denne Kraft med Jærnstangens indstøbte, prismatiske Overflade. Det saaledes bestemte Tal /ty.Z kaldes ogsaa for Glidemodstanden. De fundne Vær- dier varierer meget stærkt lige fra 5,8at til 60,3at. fi Forsøgsanordningen har været som vist paa Fig. 1 —°g Fig- 2. Naar Jærnstangen strækkes (Fig. 1), vil j! dens Tværsnit formindskes, hvilket naturligvis ned- ;; sætter Glidemodstanden, medens det omvendte er TT Tilfældet, naar Stangen trykkes (Fig. 2); og ved Forsøgene har ogsaa den sidste Ordning givet størst Glidemodstand. For Praxis har den første Metode størst Betydning. Den er benyttet af Bach ved en Del Forsøg. Bach prøvede forskellige Vandtilsætninger liggende mellem 12 % og 21 °/0 af den knastørre Cement - Sand - Singel Blandings Volumen, men fandt, at 15 Volumen- procent (7,89 Vægtprocent) var den mindste Vandmængde, hvormed de paagældende Materialer vilde kunne forarbej- des til Jærnbeton i Praxis, og denne Vandmængde var desuden den, der gav størst Adhæsion; tilsattes 18 % i Stedet for 15 %, sank Glidemodstanden omtrent til det halve (1 Maaned gamle Prøver). Feret har saa nøjagtigt som muligt gentaget Bachs For- søg, men fandt lige omvendt, at Glidemodstanden voxede