Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

22 Indføres sb — «s — éj faas: é8-^c és c és-2100000 —-----^=0,15 a eller = -—. aT=— og o'; = -—, A — J 1 4- 0,15 (f> 0 7 1 + 0,15 cf> Med és = og (/> = f findes <r/ = 945at og <4 = 0 7^ -^.945 = 7,08- Ved direkte Maaling paa Jærnet har Considére fundet Begyndelsesspændinger af indtil 1000at. (Se Beton & Eisen 1905, Side 5). Naar Bjælken senere belastes og aflastes, vil Betonen i Bjælkens Underside faa blivende Forlængelser, der for- hindrer Jærnet i at gaa helt tilbage til dets oprindelige Tilstand, saa at dets Trykspænding efterhaanden kan for- andres til en Trækspænding. Da Betonens Trækstyrke er saa ringe — i Middeltal efter 28 Dages Hærdning c. 10at — og ved mangelfuld Udførelse helt kan svigte, ser man bort fra den og ind- lægger saa meget Jærn, at det kan optage alle Trækspæn- dingerne. Ved god Udførelse vil imidlertid Betonen optage Størsteparten af Trækket, først naar dette bliver saa stort, at Betonen revner, faar Jærnet det hele at bære. Uarmeret Beton kan kun forlænge sig 0,1 å 0,2mm pr. m, før den revner, og det samme gælder rimeligvis den armerede Beton. Da Jærnet følges med Betonen, maa det i dennes Brudøjeblik- ogsaa have forlænget sig 0,1 å 0,2mm pr. m, og Jævnspændingen maa derfor være = 2100000. 210 å 420at. J 1000 Considére paastaar rigtignok, at armeret Beton kan forlænge sig indtil 20 Gange mere end uarmeret, men det beror formentlig paa en Fejltagelse. Ved Dimensioneringen plejer man ikke at bryde sig om dette Forhold1). Naar den strakte Beton ikke regnes i) Se dog Side 196.