Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

28 den store Vandmængde, hurtigt synker til Bunds i Mørtel- ballerne, saa at Mørtelen ofte maa røres op. Her i Byen vil man altid anvende det saakaldte Beton- grus, der foruden Sandet indeholder en Del Smaasten op til ca. lcm Størrelse. Det faas baade som Strandgrus, der er graablaat og hovedsagelig bestaar af Kvarts, og som Bakkegrus, der er rødligt og foruden Kvarts indeholder Feldspat, Kalk og noget Ler. Bakkegruset er betydelig bedre end Strand- gruset, men ogsaa dyrere, hvorfor det kun sjældent bruges og mest til Pladsarbejde. Undertiden giver lerholdig Grus en daarlig Beton, og det bør derfor ikke benyttes, undtagen man har Erfaring for dets Godhed enten fra tidligere Anvendelser eller fra- F orsøgsstøbninger. 4. Stenene. Hyppigst blandes Betonen af Cement, Betongrus og Skærver, og disse bør da være af en stærk og uporøs Sten- art. Man skal navnlig vogte sig for porøse Kalkstykker, der, hvis de kommer til at ligge i Nærheden af Betonens Overflade, kan mætte sig med Vand og sprænges af Frosten. Ogsaa Singel kan benyttes, medens Ral er mindre hel- dig paa Grund af den glatte Overflade. I Reglen bruges Skærver, og den stærkeste Beton faas af Granitskærver. Ofte benyttes dog Blandingsskærver, der baade indeholder Granit, Flint og Kalksten. Flintskærver alene benyttes vistnok aldrig, fordi Mørte- len hæfter daarligt til deres glatte Overflade. Af Hensyn til de store Mængder ubenyttet Flint, vi har i Danmark, var der dog Grund til at undersøge, om ikke en federe Mørtel kan bøde paa Flintens Mangler og gøre Flintbetonen lige saa fordelagtig at anvende som Granitbeton. Til Be- lysning af dette Spørgsmaal existerer der kun nogle ganske