Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907
Forfatter: E. Suenson
År: 1907
Forlag: P. E. Bluhmes Boghandel
Sted: København
Sider: 207
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
den store Vandmængde, hurtigt synker til Bunds i Mørtel-
ballerne, saa at Mørtelen ofte maa røres op.
Her i Byen vil man altid anvende det saakaldte Beton-
grus, der foruden Sandet indeholder en Del Smaasten op
til ca. lcm Størrelse.
Det faas baade som Strandgrus, der er graablaat og
hovedsagelig bestaar af Kvarts, og som Bakkegrus, der
er rødligt og foruden Kvarts indeholder Feldspat, Kalk og
noget Ler. Bakkegruset er betydelig bedre end Strand-
gruset, men ogsaa dyrere, hvorfor det kun sjældent bruges
og mest til Pladsarbejde.
Undertiden giver lerholdig Grus en daarlig Beton, og
det bør derfor ikke benyttes, undtagen man har Erfaring
for dets Godhed enten fra tidligere Anvendelser eller fra-
F orsøgsstøbninger.
4. Stenene.
Hyppigst blandes Betonen af Cement, Betongrus og
Skærver, og disse bør da være af en stærk og uporøs Sten-
art. Man skal navnlig vogte sig for porøse Kalkstykker,
der, hvis de kommer til at ligge i Nærheden af Betonens
Overflade, kan mætte sig med Vand og sprænges af Frosten.
Ogsaa Singel kan benyttes, medens Ral er mindre hel-
dig paa Grund af den glatte Overflade.
I Reglen bruges Skærver, og den stærkeste Beton faas
af Granitskærver. Ofte benyttes dog Blandingsskærver, der
baade indeholder Granit, Flint og Kalksten.
Flintskærver alene benyttes vistnok aldrig, fordi Mørte-
len hæfter daarligt til deres glatte Overflade. Af Hensyn
til de store Mængder ubenyttet Flint, vi har i Danmark,
var der dog Grund til at undersøge, om ikke en federe
Mørtel kan bøde paa Flintens Mangler og gøre Flintbetonen
lige saa fordelagtig at anvende som Granitbeton. Til Be-
lysning af dette Spørgsmaal existerer der kun nogle ganske