Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

29 enkelte Forsøg, som Kaptajn Grut har været saa elskvær- dig at meddele mig. Efter dem giver Flintskærver 28% mindre Knusningsstyrke end Granitskærver. Skærvernes eller Singelens Størrelse maa aldrig over- > stige Afstanden mellem Jærnstængerne, men Stenene skal med Lethed kunne passere disse. Man kunde naturligvis først omgive Jærnet med en skærvefri Mørtel, men det vil som Regel vise sig besværligt at arbejde med to forskellige Blandinger, ligesom det er uheldigt, at Konstruktionen kommer til at bestaa af uens Lag med forskelligt Svind og forskellig Varmeudvidelse. Til Etageadskillelser og lignende spinkle Konstruktioner bruges mest ■£" Skærver, men til massive Bygværker er der intet i Vejen for at forøge Skærvedimensionen betydeligt. Til lette Konstruktioner kunde der være Täte om at erstatte Skærverne med Slagger, men Slaggerne maa da absolut undersøges inden Anvendelsen, thi ofte indeholder de Svovl og andre Stoffer, der angriber Jærnet. Dette gælder saaledes Slaggerne fra Frederiksbergs Forbrændingsanstalt for Dagrenovation, der giver en Beton, i Berøring med hvilken alt Jærn ruster. 5. Vandet. Vandet skal være rent. Brugen af Havvand fraraades fra mange Sider, idet man frygter for, at Jærnet skal ruste. Herimod taler dog de Erfaringer, der er gjort i Ymuidens Havn, hvor Jærnet har holdt sig rustfrit i 10—12 Aar, endskønt Betonen laa under Vand og var tilberedt med Havvand. Vandmængden skal være saa rigelig, at man faar en blød Beton, der let trænger ind i alle Hulrum og fuldstæn- dig omgiver Jærnet; undertiden maa Betonen være helt flydende. Se desangaaende Side 133 og 151.