Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

 36 øverste Søjler i et Hus og lade Spændingen voxe i de nedre Etager, idet en Totalbelastning bliver mindre og mindre sandsynlig, jo flere Etageadskillelser Søjlen har at bæie1). Hvis Betonspændingen er 40at, bliver Jærnspændingen 15 Gange saa stor, altsaa kun 600at; det er følgelig uøko- nomisk at lægge meget Jærn i, thi 1 cm3 Jærn er langt over 15 Gange dyrere end 1 cm3 Beton, men paa den anden Side er en vis Jærnmængde nødvendig for at retfærdiggøre de høje Betonspændinger, og man bør derfor ikke gøre Jærn- arealet mindre end f °/0 af Betonarealet. Jo mindre et Legemes Højde er i Forhold til dets Tværsnitsareal, en desto større Trykspænding kan det taale, en Mørtelfuge taaler langt mere end en Mørteltærning, og en Mørteltærning mere end et Mørtelprisme. Grunden her- til er Friktionen mellem Trykpladerne og Legemet, der holder sammen paa Materialet, men hvis Virkning natur- ligvis kun kan mærkes indtil en vis Afstand fra Pladerne. For at være uafhængig af disse Forhold regner man som bekendt altid med Materialets Tærningestyrke o: den Styrke, der findes ved Knusning af en Tærning. Bliver Legemet meget langstrakt, Højden f. Eks. 25 Gange Sidelinien, kommer der en ny Virkning til, nemlig Legemets Tilbøjelighed til at krumme sig, og vi staar da overfor Søjleproblemet. Efter nogles Mening bør man overhovedet ikke gaa saa vidt med Søjlernes Slankhed, da der endnu kun fore- ligger meget faa Forsøg over Jærnbetonsøjlers Bæreevne. Dette tilraades saaledes i de Forskrifter, som den tyske Betonforening sammen med de tyske Arkitekt- og Ingeniør- foreninger har opstillet2). Efter disse skal Arnieiingens Areal mindst være 0,8 °/0 af Totalarealet, og Stængerne skal forbindes med Bøjler, hvis indbyrdes Afstande højst maa være lig Søjlens Sidelinie. Naar disse Regler overholdes, i) Wayss & Freytag: Der Eisenbetonbau, 2den Udg. Side 65. 2) Beton & Eisen 1904, Side 83.