Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

37 skal man kunne anvende følgende sammenhørende Vær- dier af den tilladelige Päavirkning og den mindste Tvær- dimension (Z = Søjlens Længde) uden at risikere Udbøjning (det forudsættes, at Betonens Tærningestyrke efter 28 Døgn 180 å 200 at). Gb Rektangulære Søjler. Cirkulære Søjler. 50 T7 Tf 1 45 iS 1 tV 40 tV i tV 35 tM 30 W' TK 1 Hvorvidt Rækkerne kan fortsættes ned efter, eller -/t l og I er de mindste Værdier, der overhovedet maa an- vendes, fremgaar ikke tydeligt af Forskriften. Denne Omgaaen af Søjleproblemet er dog lidet tilta- lende, og Spørgsmaalet kan godt klares paa en rationellere Maade. Hvis Søjlen var fuldkommen ideal o: ganske retliniet, Materialet ganske homogent, Kraftoverføringen ganske cen- tral og alle Sidekræfter udelukkede, saa vilde den ikke bøje sig ud, men kunne belastes lige til Knusning. Er Søjlen derimod lidt krum, eller lidt mere eftergivende i den ene end i den anden Side, eller virker Kraften lidt excentrisk, eller faar Søjlen et Sidetryk, saa vil den bøje sig lidt ud under Belastningen, der derved faar en Arm at virke paa, saa der opstaar et Moment, der forøger Udbøjningen, saa at Momentet voxer o. s. v., kort sagt, man risikerer, at Søjlen knækker. Søjlen har i saa Fald været i ustadig Ligevægt; den mindste Bivirkning forstyrrer Ligevægtstilstanden. En saadan Søjle er naturligvis ubrugelig, man maa altid konstruere sine Søjler saaledes, at de er i stadig Lige- vægt o: at en tilfældig lille Udbøjning ikke voxer i det uendelige, men blot fører Søjlen over i en ny Ligevægts- tilstand.