Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

55 Dette System, der ved svært belastede Søjler betinger betydelige Besparelser i Jærn og navnlig i Beton, bruges meget i Frankrig og Amerika og er i Færd med at vinde Indpas i Østrig og Tyskland, men er endnu ikke benyttet i Danmark1). Tilslutningen mellem Søjle og Drager sker oftest paa den Maade, at Søjlen fortsættes op til Pladens Underside, saa den omslutter Drageren (Fig. 22). Undertiden forstær- kes denne med et Par Konsoller, der skal formindske Spændingerne fra det negative Moment over Søjlen. Naar Søjlen fortsætter sig gennem flere Etager, stødes Jærnene ved Etageadskillelserne. Er den øvre Søjle spink- lere end den nedre, lader man bedst den førstes Jærn rage ned i den sidste og binder dem sammen med de dervæ- rende Jærn eller omgiver dem med et rigeligt Antal Bøjler. Man kan ogsaa støde Jærnene stumpt og om- give Stødet med et Stykke Gasrør (Fig. 25) og det vil navnlig være bekvemt i det sjældne Tilfælde, at Søjlerne har samme Dimension. Denne Me- tode kan dog næppe anbefales, med mindre man skrueskærer Jærnenes Ender og Rørets Indre. Overgangen fra Søjle til Fundament sker gen- nem en Søjlefod, der hyppigst støbes paa Stedet l-l Ft^.25. omkring det opstillede Jærn eller ogsaa forsynes med runde Udsparinger, hvori Jærnene senere indstøbes. Er Søjlelasten Pk§ og den tilladelige Paa- virkning for Fundamentet s/,at, bliver Søjle- p fodens Areal — cm2. Er dette Areal kun lidet / \___ større end Søjlens, sker Overgangen simplest ved Hjælp af en stejl Pyramidestub (Fig. 26), er der større Forskel, udføres Foden som en i) Se Ingeniøren 1903 Side 301; Beton & Eisen 1905, Side 305; 1906, Side 96, 232, 297; 1907, Side 10, 125; Wayss & Freytag: Der Eisenbetonbau, 2den Udg. Side 68; A. Considére: Le bé- ton fretté et ses applications.