Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

kvadratisk Plade armeret i Underfladen parallelt med bægge Siderne (Fig. 27 og 28). Pladens Tykkelse og Jærnindlæg bestemmes af det bøjende Moment i et Snit a-b. Under- \a tiden lægges der viiii^ Fladjærn underSøj 6 'b lens Jærn for at Ftj.28. fordele Trykket fra disse. Skal Søjlen staa paa en Granitsokkel, kan man hugge Huller i denne for Søjlejærnene og saa støbe direkte paa den. Er Fundamentet af Murstensskærvebeton 100Sk:50S: 12,5 C (1:4:8), 28 Døgn gammel, kan den tilladelige Paa- virkning sættes til 8at. For Granit- eller Klinkerskærve- beton af Sammensætningen 100 Sk: 50 S : c C, kan det til- ladelige Tryk sættes til sb = cat efter 28 Døgns Hærdning. b. Pæle. Jærnbetonpæle benyttes meget til Funderinger, navnlig fordi de kan rage op over Grundvandet uden at raadne som Træpæle, men ogsaa fordi de kan belastes stærkere. For deres Anvendelse til Broaag og Bolværker spiller det en Rolle, at de ikke angribes af Pæleorm og Pælekrebs. De er opfundne af Cozsea«1) der har det oprindelige Patent, og blev første Gang anvendt af Coignet 1894, men deres Betydning var ringe, indtil Hennebique anvendte dem i Nantes 1897. Pælene armeres som Søjler, men med flere Bøjler (navnlig i Toppen). Armeringsprocenten afhænger af Høj- den og ligger gerne mellem 1 og 2 °/0. Ved 4m lange Pæle er Hennebique gaaet ned til |°/02). Tværsnittet er i Al- i) Le Ciment 1903, Nr. 6, Side 85. 2) Viadukt i Merxem, se Annales de travaux publics de Belgique 1907, Side 45.