Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

63 støttet i bægge Ender. Tænker man sig nu Muraabnin- gens Højde formindsket lidt efter lidt, vil Bjælken fra at være simpelt understøttet blive delvis indspændt og ende med at være saa fuldkommen indspændt, som Forholdene tillader. Strængt taget kan man nemlig ikke frem- bringe fuldkommen Ind- spænding ved Hjælp af en Mur, dersom Bjælken er ret- liniet i ubelastet Tilstand, thi de elastiske Deformationer af Muren og Bjælken, som fremkalder Indspændingsmomentet, medfører samtidig en lille Drejning af Bjælkeenden. En fuldkommen Indspænding er meget vanskelig at opnaa. Den er f. Eks. tilstede i en ensformig belastet, kontinuerlig Bjælke med uendelig mange, ligestore Fag; Støtterne er da ens belastede og sammentrykkes derfor ligemeget, og Tangenten over dem maa paa Grund af Symmetrien holde sig vandret. Hvor ringe en Vinkeldrejning, der skal til for at gøre Indspændingen illusorisk, kan ses paa følgende Maade1). Enderne af en simpelt understøttet Bjælke vil under de sædvanlige Forudsætninger (Hookes Lov, plane Tvær- snit) dreje sig Vinklen v = 10000 q Ls: 24 E I. For en Jærn- betonplade af lm Bredde, 2m Spændvidde, llcm Tyk- kelse og belastet med 1000 kg/m2 bliver Inertimomentet, naar der ses bort fra Jærnindlægget: 1 — ^-100 • li3 = 11100 cm4 altsaa: 1 v = 10000 • 1000 • 23: (24 - 140000 • 11100) = svarende til 1 466 — = 0,123° n i) A. Ostenfeld: Teknisk Statik, 2den Udg. Side 161.