Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

. L ni 1 ■ J- 64 Hvis Pladen kan dreje sig denne lille Vinkel, maa den altsaa beregnes som simpelt understøttet. Disse Betragtninger viser, hvor varsom man skal være med at regne en statisk ubestemt Plade eller Bjælke ind- spændt, og der er Grund til at advare imod det, da der netop paa Jærnbetonens Omraade ofte gøres en ganske utilladelig Brug af dette Begreb. Man regner en Bros Tværbjælker indspændt i Hoveddragerne, skønt disse selv- følgelig godt kan dreje sig lidt, og man regner en Drager, der baade hviler paa Jærnbetonsøjler og paa Mur, ind- spændt uden at betænke, at Muren som Regel sætter sig mere end Søjlen og overhovedet ikke er i Stand til at præstere det koncentrerede Moment, der her er Tale om. Et af de faa Tilfælde, hvor der er Mening i at regne med fuldkommen Indspænding, fremkommer, naar Bunden i en Vandbeholder bestaar af en Række kontinuerlige Pla- der. Her er man sikker paa, at Lasten altid er ensformig fordelt, og selv om de Bjælker, der understøtter Pladerne, kan have en noget forskellig Nedbøjning, vil man dog i de fleste Tilfælde være tilstrækkelig dækket af den alminde- lige Sikkerhedskoefficient, naar Hensyn tages til den rolige, stødfri Belastning. I Etageadskillelser og lignende Konstruktioner med bevægelig Last plejer man at regne Pladerne delvis ind- spændte, naar de er støbte i eet med Bjælkerne, og sætter Momentet i Midten til TTÖ q L2. Dette svarer til at regne med et Indspændingsmoment over Bjælkerne af Størrelse: (i — to) q L2 = q L2, da Summen af Midtermomentet og Vederlagsmomentet altid maa være lig |qL2, naar Pladen er ensformig belastet og har symmetriske Vederlag, og der intet Horizontaltryk er. Pladens Vederlagstværsnit maa altsaa mindst kunne optage dette Moment, hvis der overhovedet skal være no- gen Mening i Beregningen. Imidlertid kan man jo ikke paa den Maade tildele Pladen dens Momenter det ene og det andet Sted, Veder-