Jærnbeton
Forelæsninger for Byggeteknikere holdte paa den Polytekniske Læreanstalt Foraaret 1907

65 lagsmomentet kan godt stige til yy q L‘~ og mere, naar Nabopladen ogsaa er belastet. Af Hensyn til en saadan Overbelastning af Vederlagstværsnittet, hvorved Midtermo- mentet vilde stige fra til | q L2, bør man derfor dimen- sionere Vederlagstværsnittet efter mindst g L2; de tyske tekniske Foreningers Forskrifter1) kræver endog Vederlags- tværsnittet dimensioneret efter | q L2, naar en nøjagtig Gen- nemregning efter Reglerne for kontinuerlige Bjælker undlades. Bærer Pladen fra Mur til Mur uden at fortsætte sig gennem disse, bør den beregnes som simpelt understøttet. Derimod tillader man sig undertiden for Ensartethedens Skyld, naar en Pladerække er dimensioneret efter q L2, da ogsaa at beregne den yderste Plade efter denne Formel, til Trods for at den ene Side kun er understøttet af Mur; men det er selvfølgelig inkonsekvent. Ftq.59. b. Enkelt armerede Plader. Vi betragter en Plade (Fig. 39) af Bredde Bm, armeret i Træksiden med et Jærnareal f cm2 og paavirket i det undersøgte Tværsnit af et bøjende Moment Mkgm. Afstanden fra Jærnarealets Tyngdepunkt til den tryk- kede Kant — Nyttehøjden — er hcm. Ved Bestemmelsen af Spændingerne gaar vi ud fra føl- gende Forudsætninger: 1. Betonens Trækstyrke er lig Nul. 2. Tværsnittene forbliver plane ved Bøjningen. 3. Der er Proportionalitet mellem Spændinger og Form- forandringer. 4. Trækspændingernes Sum er lig Trykspændinger- nes Sum. i) Beton & Eisen 1904, Side 83. E Suenson: Jærnbeton. 5