Den Almindelige Botanik

Kap. 42. Mikroorganismernes Stofskifte. Gjæring, Forraadnelse m. m. 391 kunne fremkalde Sygdomme hos deres Værter. De allerfleste smitsomme Sygdomme lios Mennesker og Dyr skyldes Mikroorga- nismer, særlig Bakterier (pathogene B.), hvis Virkning i mange Tilfælde beroer derpaa, at Mikroorganismerne danne giftige Stoffer (»Toxiner«). Visse Arter leve i mutualistisk Symbiose med højere Planter, hvad der S. 349 er givet Exempler paa. — Et stort Antal Arter af Mikroorganismer ere uundværlige for Grj ær ing s indu- stri en, medens atter andre kunne have en uheldig eller ødelæg- gende Indflydelse paa Produkterne af de Industrigrene, der arbejde med organiske Stoffer. I de fleste Tilfælde indvirke mange Arter af Mikroorganismer samtidigt eller efter hverandre paa Stofferne, og disses Omdannelsesprodukter ere derfor oftest meget indviklede. I denne brogede Mangfoldighed af Virkninger har først de senere Decennier begyndt at bringe Klarhed, og Franskmanden Louis Pas te ur kan nævnes som Grundlæggeren af den moderne Mikrobiologi, Læren om Mikroorganismernes Livsvirksomhed. Ved Pasteurs grundlæggende Arbejder (især fra 1860) blev dels Læren om Selvdannelse (S. 6) berøvet sin Berettigelse og dels blev det nærmere begrundet, at og hvorledes, Mikroorganismerne ere Aarsag til de nys nævnte Virkninger. Ganske vist havde Pasteur flere betydelige Forgæn- gere, som dog ikke ret sloge igjennem eller atter glemtes overfor Lie- bigs rent kemiske Opfattelse af Gjæringens o. 1. Processers Natur. Tyskerne Brefeld og R. Koch samt vor Landsmand E. Chr. Hansen (Carlsberg Laboratorium) have store Fortjenester af Mikrobiologiens almene Udvikling, bl. a. ogsaa derved, at deres Arbejdermed Hensyn til Mikroorganis- mernes Rendyrkning (d. e. Isolering og særskilt Dyrkning af den enkelte Art eller Varietet, sml. S. 386) have ført til Rendyrkningens Gjennemførelse ikke blot ved videnskabelige Undersøgelser, men ogsaa i Praxis, f. Ex. i stort Om- fang i Gjæringsindustrien (allerførst sat i System paa GI. Carlsberg), hvilket betegner et overordentlig vigtigt Fremskridt. I allernyeste Tid har navnlig Nencki betonet, at Studiet af blandede Kulturer (natur- ligvis af hver for sig vel kjendte Organismer) har stor Betydning, maa- ske ikke mindst i medicinsk Henseende, idet der ved en Samvirken af forskelligartede Mikroorganismer kan fremkaldes helt nye Forhold, der ikke lade sig forudsige af de særskilte Renkulturers Virkninger. Allerede S. 351 omtaltes, ved Kvælstofbindingen, et andet Exempel paa en blandet Kulturs fra Renkulturers afvigende Forhold. 334. Gjæring. Under Betegnelsen »Gjæring« har man i ældre Tider sammenfattet højst forskelligartede kemiske Processer, navnlig iøjnefaldende Omdannelser i organiske Stoffer, Processer, der ofte kun have haft det tilfælles, at man ikke kjendte deres Aarsager. Hvad man i Nutiden betegner ved Gjæring, er ufuldstændige Sønderdelinger af organisk Stof, foraarsagede ved.