Den Almindelige Botanik

392 Kap. 42. Mikroorganismernes Stofskifte. Gjæring, Forraadnelse m. m. levende Væsener. Man tænker ved Gjæring ofte nærmest paa Kulhydraternes Spaltninger ved Mikroorganismer, men denne Begrænsning er dog for snæver og maa derfor opgives. Der er to forskjellige Maader, hvorpaa de levende Væsener her kunne virke: enten umiddelbart ved selve deres Stofskifte eller middelbart, nemlig derved, at de udskille kemiske Fer- menter (S. 161), der da atter indvirke paa det paagjældende organiske Stof. Disse Virkninger kaldes ofte »uægte Gjæringer«. Som Exempel paa en af Bakterier fremkaldt uægte Gjæring kan nævnes Urin g j æringen, hvorved Urinstof omdannes til kulsur Ammo- niak. De Gjæringer, som umiddelbart skyldes de paagjældende Væseners Livsvirksomhed, kaldes derimod »ægte« Gjæringer, og føre sædvanlig- til langt videregaaende Sønderdelinger af de organiske Stoffer. —Ved Nedbrydningen hos de allerfleste levende Væsener dannes der foruden Kulsyre, Vand og andre Produkter af fuldstændig Iltning tillige Produkter af ufuldstændig Nedbrydning, i Planterne dannes f. Ex. Syrer, Amidstoffer o. s. fr. Hvis man derfor strængt vilde gjennemføre at kalde alle ufuldstændige Sønderdelinger af organisk Stof ved levende Væsener for „Gjæring", saa kunde alle levende Væsener siges at fremkalde ægte Gjæringer. Det er dog heldigst og naturligst kun at tale om „Gjæring", hvor en ufuldstændig Nedbrydning er over- vejende, hvor altsaa fuldstændige Iltningsprocesser enten helt mangle eller dog ere lidet fremtrædende. — En overvejende ufuldstændig Nedbrydning, der til Gjengjæld hyppigst fører til Sønderdeling af forholdsvis meget Stof, findes under naturlige Forhold kun hos visse, iøvrigt talrige Arter af Mikroorganismer. Ved (ægte) Gjæ- ring forstaaes da Mikroorganismernes Stofskifte, naar dette yttrer sig som en Nedbrydning af overvejende ufuldstændig Karakter og der samtidig omsættes en forholdsvis stor Stofmængde. De Mikro- organismer, der fremkalde ægte Gjæring, kaldes undertiden levende (eller »formede«) Fermenter i Modsætning til de kemiske (eller »opløselige«) Fermenter. For at fremkalde ægte Gjæring, skulle Gjæringsorganismerne være livsvirksomme, og dernæst maa der selvfølgelig være gjæ- ringsdygtige Stoffer tilstede, d. e. saadanne,- som kunne undergaa de kemiske Omsætninger, der karakterisere den paagjældende Gjæ- ring. Ud over disse to Fordringer kan der ikke opstilles almene Gjæringsbetingelser. AUe anaerobe Mikroorganismer kunne siges at fremkalde Gjæringer; thi da fri Ilt ikke kan inddrages i deres Stofskifte, maa Nedbrydningen her alene beslaa i Spaltningsprocesser, der ikke kunne føre til fuldstæn- dig Sønderdeling (Iltning) af de paagjældende organiske Stoffer. Da til-