Flydende Kulsyre
Til brug ved udskænkning af øl og til fabrikation af musserende vande etc.
År: 1883
Forlag: Wm. Gottschalch
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 13
UDK: 663 642
Patent Raydt-Kunheim ved Aktiengesellschaft für Kohlensäure-Industrie i Berlin
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1
a»
I
har saaledes den nederfrankiske Kreds’s medicinal Komite (Bayern) erklæret, at den Paastand,
at Kulsyren ved et almindeligt Tryk forbliver i Øllet i længere Tid, ikke er rigtig, og at
tvertimod den sidste Trediedel af Fadets Indhold bliver aftappet i doven og daarlig Tilstand.
Naar dette finder Sted ved ren Luft, saa bliver Sagen endnu mere betænkelig, naar
man erindrer, at den Luft, der tilføres, næsten aldrig er ren, men tvertimod hyppig er opfyldt
med Støv, Gærsporer, Tobaksrøg og fordærvede Smøremidler fra den benyttede Luftpumpe,
etc. etc. Det samme gælder om Vandtryksapparaterne, ved hvilke der til Luftens Sammen-
presning benyttes en Vandledning; her bortfalder rigtignok Smøremidlerne, men Vandet optager
den omkringværende Luft i sig, for bagefter at afgive den til Øllet. I begge Tilfælde virker
altsaa Luftpresset paa Øllet paa en for Sundheden skadelig Maade.
Da det nu ydermere ved de anstillede Undersøgelser har vist sig, at Vindkedlen og
Ølledningen for det meste befinder sig i en afskyelig smudsig Tilstand, saa er det ikke under-
ligt, at Lufttryksapparaterne mere og mere blive betragtede med Mistro, og at de endog
mange Steder ere underkastede Politieftersyn. Ja, nogle Steder har man endog, for at und-
gaa alle Vidtløftigheder, ligefrem forbudt Brugen af Lufttryk-Apparaterne, hvilket jo kan være
meget nemt for Øvrigheden, men vel neppe tør betegnes som retfærdigt eller stemmende med
Konsumenternes Tarv.
Ogsaa ved Udskænkning „direkte fra Fad“ fyldes den tomme Del af Fadet med deu
fra Skænkelokalet kommende alt andet end rene Luft, hvilket, især naar Aftapningen sker
langsomt, udøver en højst skadelig Indflydelse paa Øllet. Ved Lufttryksapparaterne kan
Luften ved særlige Foranstaltninger dog nogenlunde renses, men dette vil ved Udskænkning
direkte fra Fadet falde meget vanskeligt og sker vistnok aldrig. Ved et nyt Fads Anstikning
er Øllet paa Grund af dets store Kulsyreindhold mest velsmagende og velgørende, Kvaliteten
tager saa jævnt af, saaledes at man vistnok tør betegne de tre fire sidste Glas 01 i Fadet
som aldeles udrikkelige. Øllet bliver ogsaa dovent, efterhaanden som Kulsyren gaar fra det,
faar samtidig en modbydelig Smag og bliver en Kilde til Ildebefindende og Hovedpine, selv
om det ikke bliver nydt i større Kvantiteter.
Altsaa fremfor alt maa man bevare Øllet fra at komme i Berøring med Luften og
mod Varme. Luftens fordærvende Indvirkning finder altsaa Sted baade ved Aftapning,
„direkte fra Fad“ og ved Anvendelsen af Lufttryksapparaterne. Ingen af Metoderne opfylder
derfor den berettigede Fordring, at Øllet bør udskænkes i lige saa god Stand, som det er i,
naar Bryggerierne udlevere det. —
Af de foran anførte Grunde er Spørgsmaalet „at udskænke Øllet i konserveret Til-
stand/1 blevet meget vigtigt saavel for Bryggerierne, Restauratørerne, Konsumenterne som for
Politimyndighederne, hvilke sidste jo skulle paase, at de Nærings- og Nydelsesmidler, der
blive budte Publikum, ikke blive solgte i en for Sundheden skadelig Stand.
Efter mange forgæves Forsøg er dette Spørgsmaal nu endeligt blevet løst ved Tryk
foraarsaget med flydende Kulsyre (System Raydt-Kunheim).
Man har jo længe vidst, at Øllet fornemmelig skylder den absorberede Kulsyre sin
forfriskende Velsmag og sin Letfordøjelighed. Man har derfor allerede tidligere forsøgt, at
benytte denne Gasart som Trykkraft, idet man gik ud fra, at Øllet derved i hvert Til-
fælde beholdt sit oprindelige Kulsyreindhold, ja endog forøgede det, naar der var Tale om
kulsyrefattige Ølsorter. De til dette Øjemed konstruerede Apparater, ved hvilke Værten selv
frembragte Kulsyren, vare meget ubekvemme i Betjeningen og gav meget utilfredsstillende ja
sommetider endogsaa sundhedsskadelige Resultater, da den paa utilfredsstillende Maade frem-
stillede Kulsyre ofte var forurenet med et betænkeligt Kvantum arsenikholdig Saltsyre. Som