Kjøbenhavns Telefonvæsen 1881-1906

i to forskellige Variationer er indført for Kjøbenhavns Hovedcentral, særlig for Numrene over 8600. Abonnentens Ledning fører ikke til en Telefonist- inde, som ekspederer ham, men til et Fordelingsbord, hvor Damer, der for den Sags Skyld godt kunde være døv- stumme, sætter den kaldende Abon- nent i Forbindelse med en Telefonist- inde, som er ledig. Ved Fordelings- bordet er der nemlig Snore fra en Række Telefonistinder, og et Signal for hver af dem viser, om hun er i Virksomhed eller ikke. Fordelings- bordet sætter kun Forbindelse med de Telefonistinder, der ikke er be- skæftigede. Dette System har man- ge Fordele, navnlig giver det Telefo- nistinderne jævnt Arbejde, medens de ved den sædvanlige Anordning snart sidder ubeskæftigede og snart har saa travlt, at Abonnenterne maa vente forholdsvis længe. Hovedind- vendingen imod Systemet er, at Abonnenterne ikke betjenes af den samme Telefonistinde, men at de ved gentagne Opringninger kommer i For- bindelse med forskellige Damer. Her i Kjøbenhavn er Systemet kommet i Miskredit hos Abonnenterne paa Grund af forskellige Børnesygdom- me. Det er imidlertid lykkedes fra Nytaar at indrette det saaledes, at Abonnenten hører en syngende Lyd, saa snart Fordelingsbordet har besva- ret hans Signal, og dermed vil den TJsikkerhed, hvorover der er klaget, falde bort. Automatiske Centraler, hvor der slet ingen Telefonistinder behøves, er anlagt enkelte Steder i Amerika for ganske store Centraler paa 5 å 10,000 Abonnenter. Forsøgsvis er Systemet indført flere Steder i Europa, dog kun i mindre Omfang. De automatiske Systemer i Amerika synes at fungere ganske godt, men cle er saa kompli- cerede, at erfarne Telefonteknikere ikke drister sig til at tage Ansvaret for at indføre dem. Man sparer gan- ske vist Damerne, men man bliver vistnok nødt li] al holde en Mekani- ker i Stedet for 4 Damer. Antallet af tekniske Fejl vil sandsynligvis snart blive saa stort, at det langt vil opveje Damernes Smaasynder. — Som et Kuriosum kan bemærkes, at ved cle hidtil anvendte automatiske Systemer kan det-ikke forhindres, at f. Eks. en Købmands Telefon naar som helst — uden at han selv kan vide det — blo- keres af hans Konkurrent. — Den automatiske Central giver Abonnen- terne en Del at bestille med at indstille sig paa det ønskede Num- mer, hvilket for saa vidt er en Fordel, som Abonnenten ikke faar Tid til at kede sig. Ventetiden gaar derfor hurtigt. I Amerika bygges alle nye store Centraler saaledes, at den elektriske Strøm, der overfører Talen, udgaar fra Akkumulatorbatterier paa Centra- len. Paa Abonnentledningerne i „Fæl- lesbatteri“-Systemet staar der til Sta- dighed en Spænding paa nogle og tyve Volt. Naar Abonnentens Tele- fon hænger paa Krogen, er Strømmen afbrudt. Løfter man Telefonen af Kro- gen, sluttes Strømmen og der tændes en Lampe paa Centralen. Abonnen- ten behøver derfor ikke at ringe op og heller ikke al ringe af; en anden Lam- pe tændes, naar han efter endt Sam- tale lægger Telefonen paa Krogen. Abonnentapparaterne bliver simplere, og man sparer Elementerne hos Abonnenterne. Paa den anden Side stiller Systemet meget store Fordrin- ger til Linienettets Godhed, fordi man ikke uden en særdeles omhyggelig Isolering kan have den store Spæn- ding staaende paa Ledningerne. Det er Tanken eventuelt at anvende dette System paa Kjøbenhavns nye Hovedcentral, hvorom nærmere ne- denfor. Medens man forskellige Steder i Europa er inde paa at bygge meget store Centraler med 20,000 Abonnen- ter eller flere, saa er man i Amerika oftest bleven staaende ved Centraler