Kjøbenhavns Telefonvæsen 1881-1906

ikke kunne komme ud af Forbindel- sen. Naar dertil kommer, at det er en Fejl, der kun er tilstede nu og da — naar det regner eller blæser, eller naar der hejses Flag paa en bestemt Bygning — saa kan man forstaa, at Lægning af 20 Huls Kabelblokke. baade Abonnenterne og Selskabets Ar- bejdere kan blive bragt til Fortvivlel- se. Og hvem faar Skylden? I Reglen Telefonistinderne, der ikke aner, at der er noget paa Færde og, naar de melder Central, bliver overvældede med Bebrejdelser af Abonnenten, der selvfølgelig maa tro, at Damerne har forsømt ham, hans Telefon er jo ikke i Uorden. I Erkendelse af de store Vanskelig- heder, som er forbundne med at op- retholde en tilfredsstillende Drift med det nuværende Luftledningsnet, har Selskabet besluttet at gaa over til underjordisk og helt isoleret Til- føring — ialtfald i de nogenlunde færdigbyggede Dele af Byen. For at opnaa dette, føres Kablerne fra Gaden ind til saakaldte „Ho- vedfordelere“, store Skabe, hvor Kabeltraadene spredes ud og atter samles til mindre Kabler paa 5 eller 10 Par Traade, som igen føres ud i Gaden og langs med Husene. I hvert Hus anbringes en „Enkeltfordeler", det er en lille Kasse, hvortil Kablerne indføres. Herfra føres Ledningerne enkeltvis i smaa Blyrør med 1 Par Traade i hvert langs Gaardfacaderne op til de paagældende Abonnenters Vinduer. Denne Ombygning tager lang Tid og er meget kostbar. Til Reformens Gennemførelse vil der medgaa ca. 4 Aar, og Udgiften vil blive ca. 4 Mill. Kroner. En Del af Beløbet haaber man dog at faa forrentet ved Bespa- relse paa Vedligeholdelse. Hovedre- sultatet skulde være større Sikkerhed for Telefonforbindelserne, hvis Vig- tighed jo nuomstunder er saa stor, at der ikke kan gøres nok derfor. Det ovenfor sagte refererer sig væ- sentligst til Kjøbenhavn. For Købstædernes Vedkommende er Forholdene mindre komplicerede, men ogsaa derhar flere Steder maat- tet indskydes kortere eller længere Kabelstrækninger i de lokale Net. For Landets Vedkommende ligger Van- skeligheden hovedsagelig i Tilsynet med det stærkt spredte Net. En af Telefonens værste Fjender er Træbe- voksningen langs Vejene; her kæm- per man en mange Gange ret fortviv- let Kamp, fordi det er saa overordent- lig vanskeligt at hindre Grene i at naa Ledningerne og derved forstyrre Tele- fonforbindelserne. Den Vej, som Te- lefonloven anviser i Tilfælde af Vej- ejerens eller Lodsejerens Mangel paa Imødekommenhed, er saa besværlig, at man kun sjældent kan benytte sig deraf. De lange Telefonledninger hø- rer derfor til de mest udsatte Kon- struktioner. Paa enkelte Landeveje, 18