Kjøbenhavns Telefonvæsen 1881-1906

Ringer Centralen, høres det da paa alle Apparaterne; ligeledes naar en Abonnent ringer, saa ringer det og- saa hos alle de øvrige. Har man da aftalt et Signalsystem med en eller flere lange eller korte Ringninger, saa er Sagen i Orden. — Saa simpelt gaar det nu ikke an at indrette Parts- abonnenternes Apparater i en By. Der kræves, at det kun maa ringe hos den, Centralen kalder. Som bekendt bestaar Telefon- ledningen af to Traade, og Ring- ningen fra Centralen foregaar da paa den Maacle, at man ringer, ikke med Vekselstrøm, men med en Jævnstrøm fra et Batteri paa Cen- tralen. Den ene Pol af Batteriet staar i Forbindelse med Jord og hos Abon- nenten er der ligeledes en Jordforbin- delse. Centralen kan nu efter Behag- sende Strømmen i Retning ud imod Abonnenten eller omvendt sende Strømmen ud igennem Jorden og hjem fra Abonnenten. Da man yder- ligere kan bruge den ene eller den anden af de to Traade, har man fire forskellige Maader at signalere paa, og cle fire Partsabonnenters Klokker er da saaledes konstruerede, at kun een ringer, naar Strømmen gaar paa en af cle fire Maader. For saa vidt er Anordningen simpel nok. En stor teknisk Vanskelighed frembød sig imidlertid derved, at det var nød- vendigt, at Partsabonnenternes Klok- ker gjordes uimodtagelige for den sædvanlige Vekselstrøms Ringning. Dette er opnaaet ved Konstruktion af et for Vekselstrøm ufølsomt Relæ. Foruden de to Ledninger, der hører til enhver Telefon, er der en tredje Ledning imellem de sammenhørende Partsabonnenter, hvorigennem al Ringning passerer. Naar en af Abonnenterne har løftet sin Te- lefon af Krogen, afbrydes denne Led- ning, og de andre Abonnenter kan altsaa ikke ringe. Derimod kan de ved at løfte Telefonen af Krogen sætte sig ind i Talekredsen, høre og tale med. Det har været et stort Spørgsmaal, om ikke Partsapparaterne burde ind- rettes saaledes, at Medhøring blev udelukket. Men dermed vilde den Ulempe følge, at saalænge en Abon- nent benyttede sin Telefon, var de andre ganske afskaarne fra at benytte deres. Man stod her overfor et be- stemt „Enten—eller“, og man er da gaaet ud fra, at en Telefonabonnent altid maatte være i Stand til at kom- me i Forbindelse med Centralen. Dette anses for vigtigere end at hin- dre eventuel Efterlytning. Telefonen er nu engang ikke bestemt til Medde- lelse af Hemmeligheder; de, som vil benytte den dertil, maa betale lidt mere, for at faa en selvstændig Led- ning, ganske som man betaler mere for et Brev end for et Brevkort. Den, der har Telefon, maa i vigtigeTilfælde øjeblikkelig kunne faa Centralen fat. Skal man have Bud efter Læge, Dro- ske eller lignende, kan det ikke gaa an, at ens Medabonnent har afskaaret en derfra, fordi han fører en lang Pas- siar i sin Telefon. Med det nu ind- førte System kan man bede en saadan Medabonnent venligst overlade sig Telefonen et Øjeblik til en vigtig For- retning. — 22 —