Kjøbenhavns Telefonvæsen 1881-1906

mere orn — ikke alene fordi deres Antal er saa stort, men fordi det er gennem dem, Selskabet især kommer i Berøring med det store Publikum. Telefontjenesten be- Telefonarbejdere paa et Stativ i en Provinsby. ror for en stor Del paa Telefonistinder- nes Dygtighed og Disciplin. I Publi- kum er den Tro almindelig, at der stilles særlig store Fordringer til de- res Nerver. Man ved, at Telefonens evige Kimen gør den, der telefonerer meget, nervøs, og saa slutter man der- af, at Telefonistinderne er særlig ud- satte for Nervøsitet. Det kommer af, at de færreste overhovedet aner, hvor- ledes Ekspeditionen foregaar. Tele- fonistinderne hører Dagen igennem ikke nogen som helst Ringning. En Lampe tændes eller en Klap falder ned med en svagt summende Lyd og bliver liggende ganske rolig, enten Abonnenten saa ringer flere eller færre Gange eller er nok saa utaal- modig. Det er et Spørgsmaal, om Te- lefonistinderne er mere nervøse end unge Piger i de fleste andre Stillinger som Lærerinder, Kontoristinder, Kas- sererskel eller lignende hvor de har stillesiddende Gerning og deres Virk- somhed ikke medfører legemlig Bevæ- Paa Landarbejde. gelse. Der er ganske vist et enkelt Punkt, hvor Telefonistinderne er no- get udsatte for at lide Overlast, nem- lig naar de ved et eller andet Uheld faar en Ringning i Øret, f. Eks. - 24 —