Kjøbenhavns Telefonvæsen 1881-1906

forbinde Abonnenterne med Snore. Hver Abonnent har sit Kontakthul, og to Abonnenter forbindes ved en Snor med en Prop i hver Ende. Den ene Ende af Snoren forbindes til den ene Abonnent, den anden til den an- den. I Stedet for en Snor med Prop i hver Ende har man sammenhøren- de Snorepar, saaledes at Telefonistin- den ved at trykke paa en Knap kan sætte sin egen Telefon ind paa Mid- den Prop sætte den ønskede For- bindelse. Hertil kræves imidler- tid, at der indenfor enhver Telefo- nistindes Rækkevidde findes et Kon- takthul for hver af Abonnenterne ved hele Centralen, og dette sætter en Maksimumsgrænse for Størrelsen af en enkelt Central. I lang Tid var man ikke naaet videre, end at en Telefo- nistinde højst kunde naa 10,000 saa- danne Kontakthuller, og da maatte En Forstadscentral. ten og ringe til eller tale med hver af de to Abonnenter eller med dem begge samtidig. Abonnenten vækker Centralen der- ved, at hans Signal faar en Klap til at falde eller—ved de nyere Centraler — en lille elektrisk Glødelampe til at lyse. Telefonistinden besvarer Sig- nalet ved at sætte den ene Prop af et Snorepar i Abonnentens Kontakthul, der befinder sig umiddelbart ved den lille Lampe. Trykker hun paa en til Snoren hørende Nøgle, kommer hun igennem sin Telefon i Forbindelse med Abonnenten, hører hans Or- dre og kan med Snoreparrets an- hun endda ikke være for lille. Sene- re er Konstruktionerne forbedrede, saa at man kan anbringe 25,000 eller maaske 30,000 Kontakthuller indenfor en enkelt Telefonistindes Række- vidde. Forbindelsen mellem Centralen og Linienettet sker igennem Krydsfeltet. Alle Ledninger fra Centralen føres til den ene Side deraf og alle Ledninger fra Abonnenterne til den anden Side. Imellem de to Sider af Krydsfeltet trækkes Forbindelsesledninger, hvor- ved man kan forbinde enhver Abon- nentledning med et hvilken som helst af Numrene paa Centralen. Naar en — 7 —