Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

28 Guineaen, der oprindeligt var bleven slaaet til 20 Shil- lings, gjaldt efterhaanden 30 Sh., 26 Sh., 22 Sh. og 21’/2 Sh. Tilsidst gjordes der Ende paa denne skade- lige Ubestemthed ved at ommønte Sølvet og fastsætte Guineaens Værdi til 21 Sh. Den Anordning, hvorved dette skete, er fra Aaret 1717, og Følgen heraf blev, at Guld fra den Tid blev den eneste Værdimaaler i England. Ifølge Møntvedtægterne blev, saa længe der præ- gedes Guineaer, et Pund Troyvægt Guld af den norme- rede Gehalt (11/is) udmøntet til 441/® Guineaer, og efter 1816, da Sovereignen blev Landets Hovedguldmønt iste- detfor Guineaen, blev det ved Møntvedtægterne bestemt, at 20 Pund Troyvægt Guld af samme Gehalt skulde ud- møntes til 9341/s Sovereigns, hvorved Forholdet mellem Møntens Vægt og Værdi bevaredes. En Unze Troy- vægt bliver derfor udmøntet til 3429/48o Sovereigns, hvilket udtrykt i Penge er 3 Pund 17 Sh. IOV2 Pence, og dette kaldes i daglig Tale Prisen paa en Unze Guld. I Frankrig bleve ifølge Loven fra Aaret 1803 fem Grammer 9/io flint Sølv gjorte til Mønteenhed under Navn af en Franc; men Lovens Bestemmelser om Guld- og Kobbermønter gave dem en lovgyldig Gangbarhed og Værdi, uafhængigt af deres Forhold til Sølv, og Følgen heraf blev, at der ved Loven skabtes en dobbelt Metal- fod i Frankrig. Sølvet vedblev dog i mange Aar i Virkeligheden at være Værdimaaler, men da den forøgede Frembringelse af Guld i de senere Aar og den forøgede Efterspørgsel efter Sølv til Østerlandene nedsatte Guldets Værdi, blev Guld i Virkeligheden Værdimaaler. Sølvmønterne, hvoraf