Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

29 næsten den hele i Omløb værende Pengemasse bestod, bleve omsmeltede og udførte, og Landet maatte bære Omkostningerne ved en betydelig Udmøntning af Guld. Skulde Sølvets Værdi blive forringet ved en fremtidig torøget Frembringelse af Sølv, vilde der foregaae en ny Forandring i modsat Retning og lignende Ulemper atter opstaae. Vi ere derfor af den Formening, at der bør ved- tages en enkelt Metalfod og at denne bør være Guld. Guld har i Virkeligheden i halvandethundrede Aar været Værdimaaler i England, og det Samme er Tilfældet i Portugal, Tyrkiet og Brasilien. Saaledes forholder det sig ogsaa nu i Frankrig, Belgien, Italien, Schweiz og de Forenede Stater i America og overalt, hvor der gives en lovbestemt dobbelt Møntfod. I Englands, Ruslands og Portugals Guldmønter er Legeringsforholdet V12, og i de fire Lande, som have tiltraadt Overeenskonisten af 1865, samt de Forenede Stater, */io. De af Embedsmændene ved Deres Maje- stæts Mønt afgivne Forklaringer vise, at Forholdet af ‘Vis flint Guld ikke er fordelagtigere end Forholdet af e/to i Guldmønten. Det vilde ligeledes være særdeles hensigtsvarende, at de internationale Mønter af samme Værdi i alle Lande vare af samme Størrelse. Medlemmerne af Conference!) i Paris udtalte sig, med Undtagelse af Englands, Preussens, Wiirtembergs og Dådens Afsendinge, der afholdt sig fra at stemme, eenstemmig for at gjøre visse internationale Mønter ti] lovligt Betalingsmiddel i de Lande, som maatte tiltræde