Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

30 Overeenskomsten, og flere af de af os afhørte Vidner have været af samme Mening. Den fuldstændige Fordeel ved internationale Mønter vilde ikke opnaaes, naar dette blev saaledes bestemt. Den mellem de fire Lande, som deeltoge i Conferencen 1865, sluttede Overeenskomst gaaer imidlertid kun ud paa, at de skulle modtages i disse Landes offentlige Kasser; og vedtoge alle Lande en saadan Overeenskomst om internationale Mønter, vilde disse sandsynligviis faae Gangbarhed i hele Møntforeningen. Men for at gjøre det muligt, at eet Lands Mønter bleve lovligt Betalingsmiddel eller fik almindelig Gangbar- hed i andre Lande, vilde det være nødvendigt at sørge tor, at deres virkelige Værdi, hvortil de prægedes i de paa- gjældende Lande, svarede nøiagtigt til deres Navneværdi. Skulde det lindes umuligt under fælles Garanti af de i en Møntforening deeltagende Lande at oprette, hvad der kunde kaldes internationale Møntværksteder, som skulde slaae de internationale Mønter, burde ethvert Land høitideligt forpligte sig til, saa nøiagtigt som muligt at slaae sine Mønter af den vedtagne Gehalt og Vægt. Der burde træffes en almindelig Overeenskomst om Tolerancen med Hensyn til Gehalt og Vægt, og Afvi- gelserne burde indskrænkes saa meget, som Embeds- mændene ved de forskjellige Mønter maatte finde det muligt. Til Sikkerhed for Opfyldelsen af disse Forpligtelser vilde det være ønskeligt, at de forskjellige Lande ene- des om at nedsætte en international Commission, som aarligt skulde undersøge Rigtigheden af hvert enkelt