Det Internationale Møntspørgsmål
1. Betænkning af en Engelsk Regjeringscommission. II. Tvende Brere af Wichel Chevalier

43 10°/o, saavel som i Frankrig, gaves Vederlag efter en lovbestemt Tarif, gaves der i Holland, hvor Forandrin- gen var dobbelt saa stor, som den vilde blive her i Landet ved den paatænkte Forandring, intet Vederlag, ligesaa lidt som i Preussen, da Thalerens Værdi blev forandret. Vi have anført disse Tilfælde, der indeholde Ex- empler af begge Slags, og skjøndt vi holde for, at der bør gives Vederlag, hvor det er muligt, troe vi dog ikke, at Umuligheden af at give det i de Tilfælde, hvor Tabet vilde være meget ubetydeligt, burde være en Hindring for en saadan Foranstaltning, hvis den af al- meengyldige Grunde maatte antages at være af stor of- fentlig Vigtighed. Der er blevet lagt megen Vægt paa en anden Ind- vending, som unegteligt ikke alene ikke er afliden Vig- tighed ved Ordningen af dette Emne, men tillige, hvis Planen om en international Møntfod vedtoges, nødven- digviis vilde kræve Forholdsregler for at beskytte Britiske Creditorer mod alvorlige Tab. Store Pengebeløb ere bievne laante her i Landet af fremmede Stater og Samfund med Forpligtelse til at betale Capital og Renter i Pund Sterling, og der frygtes for, at det, hvis saadanne Skyld- nere ikke paatoge sig en udtrykkelig Forpligtelse i saa Henseende, kunde falde vanskeligt at faae dem til at betale deres Gjæld i Pund Sterling med et tilsvarende Beløb i de nye Penge. Rigtigheden af en saadan Ord- ning foreskrives saa tydeligt af Reglerne for offentlig Redelighed og national Ordholdenhed, at den uden al Tvivl vilde faae international Bistand; men det vilde